Kære modige og stærke pige,
Mange tak for dit brev. Der er - og har været - mange svære ting i dit og din families liv, og du har gjort dig mange meget kloge tanker og observationer. Det er imponerende, hvor klart du ser tingene og formulerer dem.
Det er også meget tydeligt, at du har stor omsorg for både din far, mor og lillebror. Du forstår, hvorfor din far og mor har det, som de har det, og kender din lillebrors særlige behov, og fordi du ser det hele så klart, kan du også se, hvor svær situationen er for alle. Det er godt, at du og din mor har hinanden at tale med.
Selvom I alle 4 har oplevet mange tab igennem de sidste år, så er det største problem lige nu vist, at din far er syg af depression og nægter at tage imod hjælp. Selv dit stærke og modige forsøg på at råbe ham op hjalp ikke, og jeg kan godt forstå din fortvivlelse. Og din vrede. For selvom han er syg, og ikke ser tingene så klart, så vælger han også at afslå den hjælp, som I er parate til at give ham. Hans sygdom påvirker ikke kun ham, men også din mors, dit og din lillebrors liv negativt. Så udover at svigte sig selv, så svigter han også jer. Han kan nok bare ikke helt se det pga. sin sygdom.
Jeg forstår også din mors dilemma om, hvorvidt hun skal passe på sig selv, dig og din bror, og forlade din far, som ikke vil tage imod hjælp. Det er hendes ansvar som mor at passe på sig selv og jer, men ingen af jer har lyst til at se din far overladt til sig selv og sin sygdom, med de konsekvenser som det måtte få. Desværre kan det vise sig, at det er det rigtige at gøre, hvis I på ingen måde kan få din far til at tage imod hjælp.
Mon det er muligt at overbevise din far om, at han har brug for hjælp? Hvad mon der så i givet fald skulle til? Nogen mennesker synes, det er "pinligt" at være syg af depression. Mon din far har det sådan, og derfor ikke har lyst til at tale med sin læge?
Depressioner en biokemisk/belastnings sygdom, og ikke et spørgsmål om hvor psykisk stærk man er. I dag bliver depression oftest behandlet med samtaler med en psykolog eller en terapeut, der har forstand på det. Det er ikke noget med at tale "om barndommen", men det er en terapiform hvor man får redskaber til SELV at arbejde sig ud af depressionen. Mon kan det være godt at vide for din far?
Hvis lægen vurderer det, så kan man også få medicin for hurtigere at blive rask. Måske ved din far det ikke, men alkohol er med til at forværre hans sygdom. Så selvom det kan trøste lige nu og her, så gør det også depressionen værre.
Jeg tænker, det måske er svært for din far at overskue at tage hen til lægen? Hvad tror du, der ville ske, hvis din mor ringede og fik lægen til at komme på et hjemmebesøg? Tror du, det ville gøre en forskel for din far, hvis lægen kom hjem til jer? Hvad mon han ville svare, hvis I spurgte ham, hvad der skulle til for at han ville tage imod hjælp? Måske ville han fortsætte med at afvise jer? Måske ville han kunne overraske jer positivt med sit svar?
Du spørger, hvad du som hans 15-årige datter kan gøre for at hjælpe ham? Jeg er ked af at måtte svare, at jeg tror, du allerede har gjort alt, hvad der er menneskeligt muligt. Lægen og din fars søskende har ret i, at ingen kan tvinge din far til at tage imod hjælp, hvis ikke han selv vil.
Hvis der er fare for, at han vil begå selvmord, så kan han blive tvangsindlagt. Det er ikke den optimale løsning, og han vil måske blive meget vred, men det vil kunne beskytte ham og muligvis hjælpe ham lidt på vej. Jeg kender ikke den nærmere procedure, men det vil lægen kunne fortælle jer. Hvis I ikke får et fyldestgørende svar første gang I evt. spørger til den mulighed, så kontakt en anden læge. Jeg syntes nemlig, det er lidt bekymrende, hvis din fars læge bare har afvist din mor, fordi man ikke kan tvinge nogen til at tage imod hjælp? Lægen burde efter min mening have tilbudt din mor støtte i forhold til hendes svære situation, så hun kan passe godt på dig og din bror.
Det er et stort pres, der hviler på dine og din mors skuldre, og jeg tænker, det vil være godt hvis I fik noget støtte udefra. Selvom du og hun støtter hinanden, så tænker jeg, det er vigtigt for jer begge, at din mor også har støtte fra andre voksne. Du har allerede taget det første skridt ved at skrive til os. Har din mor nogen, der vil og kan støtte hende i denne svære periode af jeres liv? Din fars familie, hendes egen familie eller venner som hun stoler på?
Du må meget gerne sige til din mor, at hun altid er meget velkommen til at ringe ind til ForældreTelefonen (Tlf.: 3555 5557). Når man som i din familie har mødt meget modgang, er det tit godt at tale med nogen udefra, der kan hjælpe med at finde løsninger, man måske ikke lige selv kan få øje på.
Et andet sted at hente støtte og opbakning er i kommunen. Alle kommuner har en gratis og anonym psykologisk rådgivning. På kommunens hjemmeside kan I finde rådgivningens telefonnummer og adresse. Man kan også ringe anonymt til kommunen og få oplyst, hvordan man kommer i kontakt med den psykologiske rådgivning. Alle kan henvende sig.
Det betyder at I både kan henvende jer sammen som familie, at din mor kan henvende sig alene, og at du kan henvende dig alene, uden at nogen får noget at vide. De vil kunne tilbyde rådgivning, støttende samtaler samt vejledning i, hvor I kan få praktisk hjælp og støtte. F.eks. til at få overbevist din far om nødvendigheden af, at han får hjælp til sin sygdom. Eller til hvordan I træffer det svære valg at forlade din far, inden hans sygdom trækker jer alle sammen helt ned.
Det er ikke kun din mor der har fortjent et bedre liv - det har du og din bror også. Din far har også fortjent et bedre liv, men lige nu er han sin egen største forhindring, og ingen kan som sagt tvinge ham til at søge hjælp. I den anonyme rådgivning vil de også kunne fortælle jer, hvordan kommunen vil forholde sig, hvis din far boede alene og fortsat var syg af depression. Måske ville han kunne få noget praktisk hjælp og nogen, der holdt lidt øje med, om han blev mere syg.
Hvad tror du, din mor ville sige til, at I kontaktede den anonyme rådgivning i jeres kommune? Ville du selv have mod til at kontakte dem, hvis din mor ikke kan overskue det? Måske har du en veninde eller en voksen, du stoler på, der kunne gå med dig, hvis din mor er for presset lige nu? Måske læser hun med på mit svar, og får selv nogle ideer til, hvordan I kan komme ud af det pres, I står i lige nu?
Da jeg ikke kan spørge ind til detaljer i dit liv, så kan det godt være, at jeg har fået tænkt og skrevet noget, som ikke giver mening for dig og din familie. At jeg tænker og tror noget, som ikke er rigtigt. Jeg håber, du alligevel kan bruge noget af det, jeg skriver, som inspiration til hvordan du kan gribe tingene an.
Du er selvfølgelig altid meget velkommen til at ringe til os på 116111 eller logge på vores chat. Det kan nogle gange være lettere, hvis man kan stille opklarende spørgsmål til hinanden undervejs.
De varmeste tanker og de bedste ønsker til dig – og alle i din familie – fra BørneTelefonen
