Kære dreng på 14 år
Jeg kan godt se, at det ikke ligefrem hjælper på dit forhold til din far, at han er begyndt at kalde dig dum. At blive kaldt dum kan virkelig provokere de fleste, og som du selv siger, så rammer det hårdt. Måske fordi man kommer til at føle sig mislykket og ikke god nok. Og måske især hvis det kommer fra nogen, der betyder meget for en. Jeg tror, de fleste af os gerne vil prøve at leve op til vores forældres forventninger - det er en helt menneskelig ting. Og det er slet ikke i orden, at din far siger sådan til dig.
Jeg får indtryk af, at du rigtig gerne ville have jeres forhold til at blive bedre, men jeg kan også godt forstå, at det er svært, når din far taler ned til dig. Måske skal han have at vide, at han er nødt til at behandle dig mere respektfuldt og tænke over, hvad han siger.
Måske er det blevet en slags irriteret "tone", han taler i, og det kan være svært at få nogen til at stoppe med - særligt hvis de ikke selv lægger mærke til det. Og selv om du har prøvet at bede ham holde op, har det ikke hjulpet. Jeg tænker, at det kan være en god ide at få nogen til at hjælpe dig med at forklare din far, hvordan hans ord rammer dig.
Måske ville det være en øjen-åbner for ham at læse dit brev her. Kunne du vise ham det?
Du kunne også vise det til en voksen, der kan hjælpe dig med at tale med din far. F.eks. din mor, dine bedsteforældre, en anden fra familien eller en af dine forældres venner.
Jeg håber virkelig, du kan få ham i tale, og at jeres forhold snart bliver bedre.
Mange hilsener fra BørneTelefonen
