Kære pige på 12 år
Tak for dit brev, jeg kan godt forstå, at du skriver hjælp hjælp hjælp, for det er bestemt det, der er brug for. Det lyder til , at det ikke er rart at være dig eller dine søskende, når dine forældre skændes og politiet bliver tilkaldt. Jeg vil hjælpe dig så godt jeg kan, så der kan komme hjælp til dig og din familie.
Jeg kan godt høre på det du skriver, at din mor og far ikke har det godt med hinanden og det lyder til, at blive ret voldsomt, når det er nødvendigt at politiet kommer. Når det bliver så voldsomt mellem din mor og din far, så er det ret vigtigt at både du, dine søskende og dine forældre får noget hjælp. Jeg tænker på, om der mon er nogen, der ved hvordan det er hjemme i din familie? Nogen som hjælpe jer? Selvom politiet har været hos jer, er det ikke er sikkert, at de ved hvor voldsomt det egentlig er og måske ved de ikke, at jeres familie har brug for hjælp.
Jeg tænker på, om du mon kan komme i tanke om en voksen, som du synes kunne være god at tale med? En voksen som du kan fortælle om, hvordan det er derhjemme og hvad der sker derhjemme? Det kunne være at du har en god lærer eller en pædagog i klubben? Det er sådan, hvis din lærer eller pædagog ved, hvor voldsomt det er hjemme hos jer, så skal de sørge for at kontakte kommunen, som skal sørge for at jeres familie får hjælp.
Når du fortæller om, hvordan det har været, da I var på ferie og hvordan der er hjemme i jeres familie, så kan jeg se, at du tit skal tage dig meget af dine søskende. Er det mon rigtigt? Det er rigtig godt, at du kan tage dig af dine søskende, når dine forældre skændes eller slås. Men det er rigtig vigtigt, at det ikke sker mere. Når du er 12 år gammel, så er der nemlig mange andre ting, som du skal bruge din tid og koncentration på, som for eksempel din skole og dine venner. Nogle gange når der foregår så mange ting der hjemme, kan det også godt være svært at koncentrere sig i skolen, fordi hovedet er fyldt med en masse andre tanker. Er det mon også sådan for dig?
Jeg synes, at du er rigtig god til at skrive i dit brev, hvad der er sket i din familie og hvad der sker for tiden. Hvis du synes, at det er lidt svært at få sagt til en voksen, hvordan der er der hjemme, så kunne du måske vise dem det brev du har skrevet herind og mit svar? Hvis du viser det til din lærer, så er det nogle gange nemmere at tale videre om bagefter. Din lærer skal også hjælpe dig og snakke med kommunen om, hvordan du har det derhjemme - så kommunen kan hjælpe jer, så du og dine søskende ikke skal være bange for at de voksne skændes og slås.
Jeg håber at du kan finde modet til at fortælle en voksen om det derhjemme. Du har været meget modig og god til at skrive til os. Hvis du ikke synes, at der er nogle voksne f.eks. i din skole eller andre steder som du kan tale med, er du også velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen på 116 111 eller logge BørneChatten -
Vi vil rigtig meget gerne snakke med dig og hjælpe dig, fx med at snakke med kommunen, så jeres familie kan få hjælp. Jeg håber virkeligt, at du ringer ind eller snakker med en sød lærer eller pædagog på din skole, som skal hjælpe dig.
Kærlige tanker og kram til dig fra
BørneTelefonen
