Kære pige på 13 år.
Du er vokset op i en familie, hvor alkohol er hverdag. Både din mor og din far er alkoholikere.
Hvor har du dog holdt ud i lang tid.
Da din far forgriber sig på dig seksuelt, får du nok og taler med din lærer. Du skal nemlig finde dig i det mere.
Det lyder som en helt rigtig beslutning at sige det højt og få hjælp.
Jeg kan forestille mig, at det ikke var en nem beslutning for dig, og at du tænkte på, hvad der skulle ske. Men du gjorde det, og det var flot.
Nu bebrejder du dig selv, at du ikke gjorde noget under din fars overgreb, og du tænker, at det var din skyld, at det skete.
Din fars handling, er kun hans skyld.
Det er hans valg, at han gør det, og det kan aldrig være din skyld, at det skete.
Du gjorde det bedste, du kunne, når han kom til dig.
Og når han truede dig, er det helt klart, at du var nødt til at blive passiv indtil det var overstået. Det var da den bedste måde, du kunne beskytte dig selv på.
Til gengæld fandt du ud af at sige det til din lærer, fordi du besluttede, at du ikke ville finde dig i det mere.
Du kom i plejefamilie og gik til politiet. På den måde handlede du helt rigtigt.
Så der er ingen grund til, at du skal straffe dig selv. Den der skal straffes, fik desværre ikke en dom. Men det betyder ikke, at han ikke gjorde noget ulovligt.
Når jeg læser dit brev, er jeg ikke i tvivl om, at du har det skidt. Derfor var det en god beslutning, da du satte dig ned og skrev til BørneTelefonen.
Igen besluttede du noget godt for dig selv.
Når du har selvmordstanker, cutter og får flashbacks er det nemlig rigtig vigtigt, at du får alle de svære tanker og følelser ud og deler dem med nogen. Nu har du delt dem med os. Godt!
Du fortæller, ar du har en psykolog, men at du ikke har tillid til hende. Jeg tænker på, om den manglende tillid måske har noget at gøre med, at du er blevet svigtet så meget som barn?
Svigt lærer nemlig børn, at de ikke kan stole på voksne.
Så måske skulle du give dig selv en chance og prøve at stole på din psykolog.
Jeg kan nemlig forestille mig, at du ville have stor glæde af at få snakket alle de vigtige ting igennem med hende, som du nu har fortalt mig.
Kunne det være en ide, at du simpelthen viser din psykolog dit brev og mit svar?
Jeg ved godt, at det kræver lidt mod, men du har tidligere kunne tage nogle rigtige beslutninger. Det kan du måske også gøre nu.
Hvis du tænker, at du aldrig vil kunne fungere med din psykolog, er der måske mulighed for, at du kan få en anden. Det skal du snakke med din sagsbehandler om.
Hvis det er svært at kontakte sagsbehandleren, fordi du måske er nervøs for ikke at blive lyttet til, så vil jeg foreslå, at du får en bisidder fra Børns Vilkår.
En bisidder kan gå med dig til kommunen og sørger for, at dine rettigheder bliver overholdt og at du bliver lyttet til. Du kan læse mere om bisiddere her: Bisidder
Jeg håber, at du vil overveje mit forslag.
Hvis du har brug for at snakke med en rådgiver om hvordan man får en bisidder, eller bare vil snakke, kan du altid ringe til BørneTelefonen på 116 111.
Vi er der for at hjælpe dig.
Mange gode tanker og held og lykke fra
BørneTelefonen
