Min far har fået en kæreste

Hej jeg håber du vil hjælpe mig

Det hele startede med at jeg fandt ud af at han havde fået en kæreste, hvilket ville vise sig de havde været det i flere måneder inden han fortalte mig det.
Han nævnte aldrig ordet kæreste han sagde bare jeg skal se ***, som om jeg jo altid har vidst hvem *** er. Men det vidste jeg jo i princippet også for jeg havde jo set det på Facebook.
Der var bare det at det irriterede mig han aldrig fortalte mig det sådan rigtig.

Men hen af vejen fandt jeg ud af at jeg åbenbart ikke betød det store for ham, for jeg så mindre og mindre til ham.
En dag spurgte han om ikke jeg havde lyst til at tage ned til hans kæreste og besøge hende i en lille uge sammen med ham. Det ville jeg rigtig gerne og han lod til at være meget begejstret over at jeg skulle se det hele, og han havde da også fået bygget et værelse til mig så jeg havde mit eget.

Jeg kunne ikke en gang i mellem lade være med at tænke på at chancen for at han flyttede derned jo var der, og jeg skulle få ret, for en dag uden at sige det til mig, fandt jeg ud at min fantasi blev til virkelighed, han begyndte ligeså stille at pakke, og jeg blev mere og mere ærgerlig.

En måned eller sådan noget inden han flyttede, cyklede vi sammen ud til min mormor for at hygge os på vej derud sagde han, at han og *** for en uge siden havde været i min by sammen. Det overraskede mig at han ikke havde sagt noget så jeg kunne møde hende igen, og jeg spurgte hvorfor de ikke kom forbi og sagde hej, jeg havde nemlig flere gange sagt at de en dag skulle komme forbi ude hos min mormor og så skulle vi grille og hygge os.
Alle gangene jeg havde sagt det, havde han lydt begejstret men da jeg sagde det den dag, virkede han pludselig i tvivl og sagde ”Altså (hans kæreses navn) er ikke så meget for at være sammen med mor, vi er jo skilt og sådan du ved”. Jeg blev bare så ked af det men jeg beholdte masken på og forblev glad. Udenpå.

Så flyttede han men dagen inden kom jeg hjem til ham som sædvanlig, der var helt råt, næsten alt var flyttet ud og han malede, jeg kunne ikke lade være med at lade en lille tårer løbe ned ad kinden på mig.

Da han flyttede hørte jeg ikke meget til ham, han lovede at ringe men gjorde det aldrig, så en dag tog jeg en dyb indånding og initiativet at ringe. Det var en meget akavet samtale, og jeg var flere gange ved at knække sammen. Men jeg snakkede med ham og han lød glad, og det var alt jeg havde håbet på.

De næste uger skrev vi heller ikke meget sammen men så inviterede de mig derned igen og jeg glædede mig selvfølgelig helt vildt meget. Men blev pludselig i tvivl da vi kørte derhjem, for der var en akavet stemning og det var som om de slet ikke ville høre hvad der var sket for mig, det blev jeg ret ked af. Og da jeg var dernede skændtes de da også en dag så de råbte ad hinanden og jeg blev så ”bange” at jeg gik ind på mit værelse og græd.

Så skrev jeg til ham for første gang i lang tid, om jeg ikke måtte komme ned til dem i dagene op til påske, han vendte glad og hurtigt tilbage at det kunne være helt vildt hurtigt han skulle bare lige tjekke med hans kæreste og så ville han vende tilbage, der gik en uge og jeg hørte INTET, så jeg skrev til ham, han svarede at kærestens søm var kommet ud i et massivt hash misbrug og at der ikke rigtig var overskud til at jeg kom derned.
Jeg blev ked af det, især da han efterfølgende skrev at han ikke havde penge til at flytte men gjorde alt hvad han kunne, og hvis han havde kunne se ud i fremtiden ville han være blevet oppe ved mig.

Jeg blev utrolig ked af det og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre ad mig selv, så jeg skrev at jeg savnede ham og jeg glædede mig til at se han igen. Han lød rigtig ked af det og skrev at han hurtigst muligt ville finde et job længere op i Jylland og gjorde alt hvad han kunne for at flytte fra ******* fordi han ikke blev accepteret og ikke ville acceptere den måde hans kæreste og hans kærestes søn skreg og råbte ad hinanden.

Jeg håber du kan hjælpe mig
Hilsen B