Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min far er voldelig mod min søster

Hej

Min far er til tider jordens bedste far. Men når han bliver vred tager det overhånd. Han bliver oftes meget voldelig. Han kaster med ting og truer dem han kommer op og skændes med.

Men sagen er det, at for det meste er det min søster og mor som kommer op og skændes med min far. Jeg går altid imellem når de begynder at slå på hinanden. Selvom min søster kan være en rigtig pain in the Ass og være RIGTIG strid, så er det ikke iorden at en voksen man skal slå et barn eller min søster er lige blevet 18, men sådan har det forgået i længere tid…

han har banked min mor førgen, men nu er de skilt, hvilket resultere i at kontakten forgår mellem os børn. Vi er blevet gjort til en slags sendebud…

Nogen gange kommer min mor og henter mine brødre og søster når de skal hjem til hende. Specielt når det går helt galt hos min far. Jeg vil rigtig gerne være hos min mor, men vil ikke gøre min far ked af det og hvis jeg så flytter tager han alt fra mig, min hobby som også er en del af min uddannelse, som oven i købet koster en masse penge, penge som jeg ikke har. Og som min mor heller ikke har…..

hvad skal jeg gøre? Flytter jeg hjem til min mor mister jeg alt.
Hvis jeg bliver hos min far, skal jeg leve med at være bange og gå i alt viden om at det var ham som var forkert på den…… please hjælp

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år

Det er en meget uholdbar situation, du og din familie står i, og din far har tydeligvis brug for hjælp til at styre sine følelser og sit reaktionsmønster.
Det er for det første ulovligt at slå, og for det andet så ødelægger det noget for både ham selv og for dem han slår og truer, og dem som ser det ske.
Selvom din søster er 18 år og i juridisk forstand er voksen, så er hun stadig sin fars barn, og han er hendes far. Det ændrer derfor ikke noget følelsesmæssigt, når man bliver slået af sin far, uanset om man er 5 eller 25 år. Vold er aldrig i orden!

Du fortæller, at din far til tider er en jordens bedste far... Kunne du mon tale med ham om situationen, når han er dét?
Fortæl ham, hvordan det hele føles! Og spørg ham, om han ikke vil prøve at ændre på tingene, måske ved at få noget hjælp, evt. igennem lægen. VIlle du kunne det?
Måske kunne du skrive et brev til ham om det?

Taler du med din mor om, hvad I kan gøre ved det?

Det er i øvrigt også rigtig vigtigt, at både din far og din mor får at vide, at I ikke vil være deres sendebude. Det gør det meget svært at være skilsmissebarn, hvis man også skal være sendebud mellem forældrene. Det er ikke i orden.

Jeg forstår godt dit dilemma med ikke at ville gøre din far ked af det. Sådan har de fleste børn det med deres forældre, men din far er en voksen mand, og han kan godt tåle at blive ked af det.
Det kan måske endda hjælpe ham til at forstå, at når han så mange gange har gjort dig og dine søskende og din mor kede af de, så kommer der en konsekvens på et tidspunkt; nemlig at I ikke har lyst til at være sammen med ham, indtil det ændrer sig.

Angående din uddannelse og økonomien hertil - ja og også resten af din situation, så vil jeg foreslå, at du taler med Ungerådgivningen. Det er en anonym og gratis rådgivingsmulighed, som socialforvaltningen står for.
Du skal bare skrive "Ungerådgivningen" i Google og så navnet på din by, så skulle du gerne kunne finde det. 

Du kan også til enhver tid tage kontakt til BørneTelefonen, hvs du har brug for at tale med nogen om tingene.
Så kan du fortælle lidt mere om, hvad der præcist sker, og vi kan mere specifikt rådgive dig i, hvad du skal gøre.
Det er uanset hvad rigtig vigtigt, at du er tro mod dig selv og gør det, som, du selv føler, er rigtigt. 

Kærlig hilsen
BørneTelefonen
 

 

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat