Brev

Min far er sur hele tiden og det med at blive “voksen”

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 13. 

Jeg kan rigtig godt forstå, at du bliver vred og ked af det, når din far virker sur og når du føler, at dine forældre ikke forstår dig.

Du er super sej, at du både har snakket med din mor og far om det. Jeg kan godt forstå, at du ikke rigtig føler, at du bliver hørt. Jeg vil rigtig gerne forsøge at komme med et par råd, der måske kan hjælpe dig. 

Lad mig starte med at sige, du ikke må føle, at det er din skyld, at din far er sur. Ud fra dit brev, skriver du, at din far arbejder rigtig meget. Jeg forestiller mig, at din far har et meget tidskrævende arbejde, hvor han måske kan føle sig presset? Han er måske ikke så god til at lægge arbejdet fra sig, når han endelig er hjemme. Det pres og de frustrationer han har på arbejdet, kommer han måske til at tage med hjem og så går det ud over dig og din mor. Simpelthen fordi han ikke har nok overskud til at være familiefar, når han kommer hjem. Det er noget din far skal lære og det er på ingen måde noget du eller din mor er skyld i. 

Du har helt ret i, at når man er puberteten, så kan man være følsom og nogle gange kan tingene føles værre end de egentlig her. Men de følelser du har er helt reelle og det er nogle følelser dine forældre skal tage alvorligt. Det kan være der er en helt logisk forklaring på, hvorfor din fars humør er som det er.  

Du har allerede fortalt dine forældre lidt om hvordan du har det, uden der er sket nogle ændringer. Så mit råd til dig vil være, at du skal prøve på at være endnu mere tydelig over for dine forældre. 
Du kan være mere tydelig, ved at vise dem det meget fine brev, du har skrevet herind til brevkassen. Hvis dine forældre læser dit brev, tror jeg de bedre vil kunne forstå, hvor ked af det du er og at du ønsker, at der skal ske nogle ændringer i jeres familie. Det kan være, at dine forældre vil blive lidt kede af det, men jeg tror det vil kunne få dem til at forstå dig bedre. Det er nemlig et rigtig fint brev du har skrevet, hvor du har mange gode eksempler på det du synes, der er svært derhjemme. 

Du skriver også i dit brev, at du har en lærer du kan snakke med. Hvis du fortæller din lærer, hvordan du har det, (Du kan også vise din lærer dit brev, hvis du har lyst.) så vil læreren kunne hjælpe dig med at få snakket med dine forældre. 

Du er en super sej pige, der tør sige højt, når der er noget du ikke synes er i orden. Mega sejt!

De bedste hilsner fra BørneTelefonen. 

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat