Kære pige på 12 år
Tusinde tak for dit brev. Det er virkelig godt, at du skriver til os.
Jeg forstår godt, at du er rigtig ked af det, når din far ikke er sød ved dig. Jeg kan også godt forstå, hvis du bliver ked af det over at se, at han er sød og laver sjov med dine søskende.
Det er rigtig flot at du har forsøgt både at tale med din mor om det og også med dem begge to. Det lyder til at dine forældre ikke rigtigt har taget sig tid til at prøve at forstå dig. Og at de ikke tager det du siger alvorligt. Det er slet ikke let at tage svære snakke med sine forældre, men det har du alligevel gjort. Og det fortæller mig at du er en sej og handlekraftig pige.
Hvis du har mod på det, synes jeg, at du skal prøve at tale med dem igen. Måske skal du vise dem dit brev og mit svar. Nogle gange forstår forældre bedre alvoren når de læser det. Er det mon en ide?
Jeg er lidt nysgerrig på om du altid har følt, at han ikke var sød ved dig? eller er det noget, der er kommet inden for den seneste tid.
Jeg spørger fordi jeg kommer til at tænke på, at vi får mange breve fra børn, som har det svært hjemme. Børn som føler at deres forældre er mere sure end de plejer.
Den tid vi lever i med Corona er en rigtigt svært tid for rigtigt mange børn. Måske har du nogle venner, som har det lidt på samme måde?
Der er mange voksne som er ved at blive helt bims og rigtig frustrerede over, at de ikke kan gå på arbejde. De kommer somme tider til at være mere sure og have en kort lunte over for deres børn. Det er ikke børnenes skyld og derfor er det vigtigt at man får snakket om det.
Det er selvfølgelig ikke okay at kalde sit barn øgenavne som idiot, lorte unge, sure skid. Det er jo ord, som er sårende og gør en rigtig ked af det. Faktisk står der i loven at børn har krav på at blive behandlet med respekt. Det vil sige at man fx ikke skal kalde sit barn for sårende øgenavne.
Jeg kommer til at tænke på om dine søskende er yngre eller ældre end dig. Er det mon kun din far og dig, som er hjemme? eller er der flere som er i hjemmeskole? Jeg ved jo slet ikke om du er i hjemmeskole – det er bare mit gæt.
Jeg har hørt om flere børn, som et par gange om ugen sidder et andet sted og laver hjemmeskole. Fx hos deres bedsteforældre eller hos en klassekammerat. Ville det mon være en ide for dig? Det kan jo være rart lige at komme lidt væk en gang imellem.
Jeg forestiller mig, at du ville ønske at du også havde sjove og hyggelige stunder med din far. Måske kan du snakke med ham om det? Kunne du spørge ham om I skulle aftale at lave noget sammen en dag? Jeg ved jo ikke om det lyder helt umuligt? Men det kan jo godt være at din mor har ret i, at din far elsker dig over alt på jorden. Men at han har glemt hvordan i to kan have det rart sammen.
Hvis du har lyst til at tale mere om det eller få andre råd, hvis jeg nu har ramt helt forkert. Så er du altid meget velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen på 116111. Vi vil altid lytte til dig og komme med gode råd.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
