Brev

Min far er en idiot, eller forstår vi bare ikke hinanden? :(

Hej BB som alle kalder jer 🙂

Jeg er en pige på 12 år, som har et kæmpe problem med min far.. Generelt har jeg vel egentlig altid haft det? Men ham og min mor har været “skilt” siden jeg var lige knap et år gammelt. Da jeg skrev til jer på chat, blev jeg ikke taget seriøst, som jeg gerne ville, så nu håber jeg det her hjælper.

Min lillebror og jeg har samme far og ikke samme mor. Den omtalte papmor er ikke min lillebrors mor! Men det første rigtige problem var da jeg var på Julemærkehjem, og min far skulle komme og besøge mig på sådan en besøgsdag. Han havde tømmermænd og så var han der ikke mere end en time. Jeg sad sønderknust alene på mit værelse og græd, for alle andre havde jo stadig besøg af deres forældre..

Her for ikke så lang tid siden, da jeg ville have en kasket, fordi jeg synes den var sej, måtte jeg ikke få den for ham, fordi jeg åbenbart sendte forkerte signaler og lignede en der var udviklingshæmmet? Jeg blev sur på ham, og især da han så gav min lillebror lov til at få den ikke så lang tid efter. Jeg blev rasende på ham, men efterhånden gider jeg ikke fortælle ham hvad jeg føler, for han misforstår mig altid? Eller han bilder mig ind at jeg er en dum teenager, som har misforstået alting. Og det er ikke sådan det er, det ved jeg godt selv, men det er svært at tro på, så mange gange bliver jeg itvivl om, om det nu er fordi jeg bare er en dum forvirret teenager… 🙁

Men i hvert fald nu her sidst jeg var hos ham, så sad han og jordede mig ned til sådan en familiesammenkomst, med et eller andet med at han brugte mange peng epå mig. Han fik mig til at ligne en dum unge, der ville have alt hvad man pegede på, og hvis jeg ikke fik det, ville jeg ligge mig ned på gulvet og tude indtil jeg fik det.. Sådan er jeg IKKE! Siden da har jeg faktisk overhovedet ikke snakket med ham..

Min far er sammen med en lige nu, hun er rigtig sød, men .. jeg er bange for at deres forhold ikke vil holde, og jeg føler lidt at jeg er forpligtet til at fortælle hende, hvordan min far faktisk er? Jeg er hos min far fra fredag til søndag, og jeg kommer der til med tog. Han har angrebet min mor, som er i pengenød, fordi han synes det er hende der skal betale togkort? JEg har lyst til at råbe og skrige ind i hans hoved, at hvis det er sådan han har det? Så vil jeg ikke se ham mere..

Min mor synes det er okay, hvis jeg ikke vil se ham, men samtidig, så kan jeg ikke holde tanken ud, at jeg kun skal være hos min mor.. Jeg… ved ikke hvad jeg skal gøre? Skal jeg lade vær med at se ham? 🙁 For selvom jeg hader ham, så vil jeg jo gerne være sammen med min lillebror, papmor og en lille smule også min papmors søn… som er 10 år.. 🙂

Hjælp.. Tag mig seriøs, og se det lidt fra min side af.. Eller er jeg virkelig bare skør? En skør dum forvirret barnlig og dum teenager? For det er sådan jeg føler det ofte… :'( Svar mig.. Jeg vil være jer evigt taknemmelige..

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 12 år

Tusind tak for dit brev. Jeg er ked af at læse, at du havde en følelse af ikke at blive taget seriøst på chatten. Det kan nogen gange være svært, når man skriver sammen at forstå hinanden helt rigtigt. Jeg håber, det bliver bedre her :-)

Du beskriver rigtig flot en række oplevelser med din far, der har gjort dig ked af det, og jeg synes, det er helt forståeligt, du er frustreret over det. Jeg tænker bestemt ikke, at du er en dum, forvirret eller skør teenager!

Jeg kan godt forstå, hvis du ikke har lyst til at se din far mere, (Sådan tolker jeg det, når du skriver, du ikke kan holde tanken ud om at skulle være hos din mor hele tiden...)

Det lyder som om, det også kunne være vigtigt for dig at få talt med din far om, hvordan du har det, så det kan blive rarere for dig at være hos ham? Men jeg kan forstå på dig, at du næsten ikke orker tanken, fordi du frygter, at han vil misforstå dig... 

Ville du mon kunne tale med ham om det, hvis du satte dig selv lidt op til det? Eller er der evt. en anden voksen, der kan hjælpe dig med at tale med ham om det? Det kunne fx være din mor, eller måske din papmor? Din farmor? Eller en helt anden?

Jeg tænker også, det kunne være en mulighed at vise det her brev og svar enten til din far, eller den du gerne vil have til at hjælpe dig? For her fortæller du jo meget fint om nogle af de ting, som går dig på.

Jeg tænker i hvert fald, det er vigtigt, at din far får at vide, hvordan du har det, og at I måske sammen finder frem til, hvordan det kan blive rarere for dig at besøge ham i weekenderne. Jeg kender jo ikke din far, så jeg ved ikke, om han vil være i stand til at ændre på sin måde at være på. Men nogle gange så kan forældre overraske en positivt, hvis man giver dem chancen...

Det kan være meget svært at få taget hul på sådan en samtale... Hvis du gerne vil have hjælp til det, er du meget velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111. Måske det vil være rarere for dig at tale med en rådgiver i telefonen, frem for at skrive med en? Så kan I nemlig bedre tale om fordele og ulemper, lægge mere præcise planer eller snakke om helt andre muligheder.

Jeg håber, du får hjælp, og det bliver rarere for dig at være hos din far.

Med venlig hilsen BørneBrevkassen

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat