Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min far er død

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16 år.

Dit brev har gjort stort indtryk på mig.

Jeg forstår udemærket, at du sammenligner dig selv med andre på din egen alder, og at du dermed konstaterer at du ikke har en “rigtig” familie eller er en “rigtig” dreng. I løbet at dit liv vil du dog sandsynligvis finde ud af, at ingen passer ned i de kasser, som findes for den slags. Det siger jeg ikke for at underkende dine følelser eller tanker, men for at give dig det perspektiv med i din betragtning. Du skriver, at du gerne vil være en dreng, og det er du jo! Drenge er meget forskellige, man behøver på ingen måde at kunne lide fodbold og store biler, for at være en dreng. Du kan selv definere, hvordan du vil være en dreng. På den måde tror jeg, du har en fordel, for vokser man op blandt mænd og drenge behøver man måske slet ikke tænke over, hvilken dreng og senere mand, man gerne vil være, men fordi du allerede er opmærksom på din identitet nu, kan du forme din egen person mere.

Det lyder måske besværligt, men de tanker du har nu, hvor du lærer dig selv at kende, vil altid kunne komme dig til gavn. Det er tanker som kan gøre dig mere sikker på din person, og som andre måske først beskæftiger sig med senere i livet. Du vil altså være længere fremme på det punkt end mange andre, og det tror jeg vil være godt livet igennem.

Du skriver meget reflekteret, og du har måske også tænkt over, hvad du kunne gøre for, at I i din familie brugte mere tid sammen. Du kunne måske tage initiativ til en filmaften eller middag derhjemme? Sige at du vil lave mad til jer allesammen, fx lørdag aften. I starten vil det muligvis være lidt anderledes, men det er måske ikke så let at vende den rytme i er inde i nu, så du skal nok prøve nogle gange.     

Jeg forstår også at du tænker på, hvordan det ville være, hvis din far havde levet. Den tanke er helt forståelig, men det vil vi aldrig finde svar på, måske ville du da have andre bekymringer vedrørende din familie. Det ved vi ikke. Jeg synes dog sagtens at du, i forlængelse af den manglende mandlige rollemodel, kan overveje, hvordan du kan udvikle dig i den retning du gerne vil. Du kunne måske melde dig ind i en sportsklub eller en filmklub, måske spejder eller teater? Der tror jeg, at man kan få nogle gode venner. Hvis du melder dig ind i noget, du interesserer dig for, vil du automatisk møde nogle der har samme interesse som dig. Drenge såvel som piger.   

En anden idé kunne være at tale med dine søskende og mor om, hvordan du har det, måske især omkring at du godt kunne tænke dig, at I var mere sammen. Du kunne også skrive det i et brev til dem, hvis du synes det er for svært at tale om.

Det er forståeligt du ikke husker så meget eller intet fra dengang din far levede. Måske du kan have glæde af at tale om din far med din mor eller måske med din farmor/farfar, hvis du har kontakt til dem? På den måde, kan du blive klogere på hvem din far var, hvilke værdier han stod for og hvilke interesser han havde. Hvis du har kontakt med din farfar eller måske morfar kan disse også være dig en hjælp i forhold til en mandesnak. Hvis du har modet, så fortæl om de tanker du går med, måske du kan få en faderlig snak med fokus på de mere maskuline syn på livet. Hvis du har kontakt til din farmor og farfar, vil de måske også kunne fortælle om hvordan dín far var, da han var på din alder, hvilke tanker og drømme han havde. Måske det kan føles værdifuldt at få dette indblik i dit fars liv og hans personlighed. Selvom han ikke fysisk er tilstede i dit liv, kan det føles rart og værdifuldt at føle du har ham med på sidelinjen, hvis du forstår?

Jeg håber virkelig, at der er noget i mit brev, du kan bruge, og jeg håber at du kan finde en måde, hvorpå du kan forlige dig med den måde du og dine familie er på, på trods af tabet af din far. At du finder en måde, hvorpå du kan hvile i det og affinde dig med det, og at du når du en dag skal stifte din egen familie, er opmærksom på det du har manglet i din opvækst og prioriterer det.

Du er altid velkommen til at kontakte Børne Telefonen igen, her eller på SMS-tjenesten eller telefonen.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat