Min far er aldrig tilfreds!

Kære dreng på 14 år.

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du har nogle meget sunde tanker om det med at klare sig godt i skolen. Jeg kan høre, at du arbejder seriøst med tingene. Men at du også tænker, at alting ikke behøver at være helt perfekt. Det er godt! For det er de færreste, der bliver glade af at gøre alting helt perfekt. Jeg kan også høre, at du er glad for din skole og for dine lærere. Og når man er det, får man lyst til at lære. Og det er faktisk det vigtigste. Lysten til at lære. Pyt så med om resultatet bliver helt perfekt.

Derfor er det også trist, at din far ikke kan se alt det, der lykkes godt for dig. Jeg kan godt forstå, at du synes, det er irriterende. Der er nogle mennesker, der altid søger det perfekte, og som derfor stiller meget store krav både til sig selv og til sine omgivelser. Måske er det derfor, din far kun tager de dårlige ting frem. Men det er hårdt at være barn på de betingelser, for der vil altid være noget, der kan gøres bedre. Ingen mennesker kan være helt perfekte.

Det er flot gjort af dig, at du giver din far noget modstand, når han kritiserer dig. For mig lyder det ikke som om, du går i selvforsvar. Det er jo et faktum, at dine lærere giver dig gode vurderinger på de fleste områder, og at de er tilfredse med dig og din fremgang. Du er godt på vej i læsning og skriftlig dansk og er indstillet på at arbejde videre med det. Det er super fint. Og mere end nok.

Heldigvis er din mor tilfreds med dig. Jeg tænker på, om du har snakket med hende om dine problemer med din far? Måske kunne det hjælpe dig til at se, at din fars kritiske indstilling først og fremmest handler om ham som person, og ikke så meget om dig. Jeg tænker, at din mor genkender den perfekte side af din far, og kan derfor støtte dig i, at du er helt ok, som du er. 

Kunne det mon hjælpe dig, hvis en af dine lærere talte med din far om, hvordan hans kritik påvirker dig? Eller kender du en anden voksen, der kunne tale med ham? Det kunne godt være, at det ville hjælpe din far til at indse, at mindre end den perfekte præstation, er nok. Og at livet jo ikke kun handler om at præstere. Kunne du derfor tale med din lærer om det? 

Mange gode tanker fra BørneTelefonen