Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min far

Jeg kom op i et stort skænderi med min far den dag skolerne blev lukker på grund af corona og jeg kom så hjem til min mor og jeg har ikke set min far sides der og han sagde en masse ikke så fede ting fx jeg var en diva og det kunne være han først var klar til at se mig om et halvt år og nu ved jeg ikke hvad jeg gør

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 12 år.

Tak for dit brev. Jeg kan læse, at du har haft et skænderi med din far. Det er helt normalt at blive uvenner med sine forældre. Det tror jeg, at alle en gang imellem bliver. Nogle bliver det ofte, og andre kun af og til. Og det er også forskelligt, hvor “højt bølgerne går”, det vil sige hvor meget man bliver uvenner.

Jeg kan læse ud af dit brev, at du oplevede, at din far fik kaldt dig en diva og sagde, at han måske først ville se dig om et halvt år. Jeg kan sørme godt forstå, hvis du bliver ked af det, over det.

Nu ved jeg jo ikke, hvordan dit og din fars forhold normalt er, eller hvor tit i ses. Men jeg synes jeg kan læse, at du er blevet rigtigt ked af det. Og jeg forstår på dig, at på grund af Corona-krisen så har du ikke skullet hjem til ham, så I kunne se hinanden og tale sammen. Er det mon rigtigt forstået?

Du skriver, at du ikke ved, hvad du skal gøre. I den situation, du står i, der kunne du måske ønske dig, at din far tog fat i dig og måske endda også sagde undskyld. Og hvis du har det sådan, så kan jeg godt forstå det. For det skal helst være sådan, at de voksne tager ansvaret, hvis de får gjort eller sagt noget dumt. Men, som jeg forstår det, så lyder det ikke som om, din far har gjort det.

Jeg er nysgerrig på, om du godt kunne tænke dig, at du og din får redet trådene ud? Altså får talt sammen om, hvad der gik galt? Hvis du er det, så kan det godt være, at du skal være den, der tager fat i ham. Hvis du synes det er svært, så kunne du måske skrive et brev til ham, eller en e-mail? Her kan du fortælle ham, hvad du blev ked af og også fortælle, at du ønsker kontakt med ham. Jeg ved jo ikke, hvordan din mor og far har det med hinanden – men måske kunne din mor også hjælpe dig. Har du mon fortalt hende, hvad du er ked af? Måske kan det endda være, at hun vil tage fat i ham og tale lidt med ham først.

Ved at skrive herind, viser du allerede, at du har mod og lyst til at gøre noget. Det mod kan du måske bruge nu, hvis du vil prøve at få talt med din far eller måske få din mor til at hjælpe dig.

Kh Børnetelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat