Min far

Kære pige på 14 år,

Jeg forstår godt, at det kan virke sårende, at din far sammenligner dig med andre. Det lyder ikke spor rart, at du kommer til at føle, at du ikke gør det godt nok.

Nu ved jeg ikke, om dine forældre bor sammen, men måske kunne det være en idé at få en anden voksen til at få ham til at forstå, hvad du føler, når han siger det?

Måske din mor eller en bedsteforælder? Jeg synes det er rigtig flot, at du selv har taget snakken med ham, men når du ikke synes det virker, er det måske på tide, at en anden prøver at nå ind til ham.

Hvis du har mod på selv at tale med din far igen, så kunne du prøve at sige noget til ham i stil med: “Det gør mig rigtig ked af det, når du sammenligner mig med de andre børn. Det får mig til at føle, at jeg ikke gør det godt nok.”

Ved at fortælle ham, hvad du føler og tænker, kan du måske få ham til at forstå, hvad hans ord gør ved dig.

Det kan være at din fars sammenligninger er hans forsøg på at give dig mod på at prøve nye ting (eller hvad det nu kan være). Måske kunne du prøve at spørge ham, hvad han mener med, at han gerne vil have dig til at blive bedre til ting?

Du kunne jo også spørge ham, om han vil prøve noget andet end sammenligningerne – måske kan han hjælpe dig på andre måder? Måske har du for eksempel mere brug for at han lægger mærke til dine fremskridt og støtter dig i det?

Jeg håber, at du har fået nogle ideer til, hvordan du kan tale med din far igen eller med en anden voksen.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen