Brev

Min far

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 13 år.

Jeg kan godt forstå, at du er træt af, at dine forældre ikke kan snakke sammen! Når man har børn sammen, bør forældrene kunne snakke sammen. Også selv om de er sure på hinanden. Det er nemlig det nemmeste, når der skal aftales ting, der handler om børnene. Og det er ikke fair over for din søster og dig, at I skal fungere som et talerør for din far.

Det lyder som om, din far kunne have brug for at tale med nogen om, hvordan han skal håndtere at være fraskilt og have jer to dejlige piger. Måske ville det være en idé for ham at ringe til Forældretelefonen på 35555557. Så kan han få nogle gode råd til, hvordan han kan kommunikere med jeres mor, uden at det går ud over jer.

Jeg kan godt forstå, hvis du glæder dig til at du skal konfirmeres. Men jeg kan også godt forstå, hvis du er nervøs for, hvordan det mon bliver, når nu din far ikke vil være i nærheden af din mor. Jeg synes, det er en fin idé, at du holder to fester. Den løsning lyder også som en god løsning for din far. Måske kan du sige til din far, at du har besluttet dig for, at du vil holde to konfirmationsfester, og at du gerne vil holde festen en anden dag med ham og din fars familie, fx et par uger efter din konfirmation. Og sig at du gerne vil have at han planlægger festen sammen med dig. Hvis du er nervøs for, om han bliver skuffet over, at han ikke skal være med på din rigtige konfimationsdag, så tænk på at det er hans eget valg, når han ikke vil være tilstede sammen med din mor. Det er ikke dit valg.

Hvis du synes, det er svært at sige det til ham direkte, kunne du også vise din far dit brev her? Måske ville han have lettere ved at forstå det? Og så kan han også læse telefonnummeret til Forældretelefonen.

Du skriver, at du lukker tingene inde i dig selv. Jeg tror, det ville være godt for dig at snakke med nogen om, når det er svært med forholdet til din far. Jeg ved, det kan være svært at tale om. Mon du har prøvet at tale med din mor om det? Hun kender trods alt din far, selvom de ikke taler sammen længere. Eller måske kunne du tale med en god veninde? Det kan være rart at fortælle om sine tanker, hvis man går og har det svært eller er bekymret. Det kan føles som en lettelse at sige tingene højt. Og så er det nogen gange rart at høre andres meninger om sagen. På BørneTelefonen sidder vi også klar til at lytte, og man kan ringe og tale om alt det, der kan føles svært at tale med andre om. Nummeret er 116111, og du behøver ikke engang fortælle, hvem du er.

De bedste hilsner

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat