Min far

Kære dreng på 14 år

Tak for dit brev, hvor du fortæller om det, du selv kalder et lille problem med din far. Jeg er helt enig med dig i, at der er et problem. Du overdriver bestemt ikke. Små problemer har det med at vokse sig større, hvis man ikke gør noget ved dem, og derfor synes jeg, at det er rigtig godt, at du har fundet ud af at skrive til os.

Du ved selv, at du tænker meget over tingene, og det er en stor styrke - men du har helt klart også styrken til at handle på tingene. Er du mon klar over det..? Hvordan vil det være, hvis du siger til din far, at du bliver ked af det, får det rigtig dårligt, når taler så grimt og slår dig - at du har brug for at han støtter og I taler pænt til hinanden...Vil det hjælpe og få ham til at tænke på, hvordan det er for dig?

Du har nemlig allerede talt med din mor om det, og det synes jeg er rigtig flot. Det er ikke alle 14-årige, der har modet til det. Desværre er der ikke rigtig kommet noget ud af det, og du er faktisk ikke sikker på, om hun overhovedet har snakket med din far. Derfor synes jeg, at du skal snakke med en anden voksen om det.

Du fortæller, at du spiller masser af fodbold. Måske har du en fodboldtræner, som du kan snakke med? Det kan også være, at du har en sød lærer eller klubpædagog, du kan tale med.

Det kan nemlig være rart at have nogen uden for familien at tale med det om. Det tyder på, at du har brug for at vende det med nogen. Og det kan jeg virkelig godt forstå.

Det må nemlig ikke være rart at blive talt grimt til, og slet ikke af sin egen far. Du har også prøvet, at din far slog dig, og det er selvfølgelig slet ikke i orden. Faktisk er det ulovligt. Uanset hvor på kroppen, man bliver slået, og uanset hvor hårdt, det er, så er det meget forkert.

Du skriver, at det gør ondt - ikke fysisk, men indeni - og det giver god mening. Det, du oplever, når din far taler grimt til dig, kan man kalde "vold med ord" eller "psykisk vold". Og det er ikke ok, at man skal udsættes for det- det er heller ikke tilladt. Det er der ingen, der skal - hverken børn eller voksne.

Du vil gerne have, at din far forstår alvoren i det, og det skal han også. Du har overvejet at slå igen, og selv om jeg godt kan følge dine overvejelser, tror jeg ikke, at det er nogen god idé. Vold løser ikke noget. Men det gør ord. Jeg tror, at det vil være godt, hvis en voksen kan hjælpe din far med at forstå alvoren i det. En professionel voksen vil også kunne hjælpe din far med at håndtere sit store temperament. For man kan lære at tøjle og styre sit temperament. Man kan kalde det for at håndtere sin vrede og det kan din far også lære. Det handler om fx. at tælle til 10 inden man siger noget, gå væk fra situationen, når han kan mærke temperamentet er på vej - det er hans voksen ansvar at gøre det. Men han kan få hjælp og vejledning til det. fx hos www.dialogmodvold.dk   

Når du spørger, hvad du skal gøre, er mit råd derfor, at du som sagt taler med en voksen, du kender (fodboldtræner, lærer, bedsteforælder, en kammerats forældre?) om, hvad du oplever, og tager imod den voksnes hjælp. Den voksne vil måske føle sig forpligtet til at fortælle din historie videre til nogen, der kan sørge for at din far får hjælp til at blive en bedre far for dig og din lillebror. Og det synes jeg ville være rigtig godt.

Du kan også ringe til en af BørneTelefonens søde rådgivere telefonnummer på 116111. Vi vil nemlig meget gerne støtte op om, at problemet bliver løst hurtigst muligt. Vi har hjulpet en del andre børn og unge med den slags problemer før, og de har været glade for vores hjælp.

Jeg ønsker dig alt det bedste og håber, at vi hører fra dig igen på den ene eller den anden måde.

Kærlig hilsen BørneTelefonen