Min far

Kære pige på 12 år

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at det gør dig ked af det, når du oplever, at din far behandler jer søskende meget forskelligt.

Jeg får indtryk af, at det er vigtigt for dig, at man behandler hinanden med respekt, og du måske ville ønske, at din far kunne tale med jer om jeres pligter på en anden måde end at skælde jer ud hele tiden? Den følelse, du beskriver, hvor man nærmest kan hade sine forældre nogle gange, er der rigtig mange børn og unge, der oplever ind imellem. Måske især når man bliver større, og forældrene begynder at forvente, at man hjælper mere til derhjemme, og det går hen og bliver en slags kamp, hvor de voksne er sure, når man ikke gør de ting, de havde håbet man gjorde. Og så kan man få helt dårlig samvittighed over den følelse, fordi man jo også elsker sine forældre.

Jeg tænker, at din storesøster/storebror måske godt kan have nogle af de samme tanker, så måske kunne det være en god ide at prøve at tale med hende/ham om det? Hvis I begge har det sådan, kan det måske være lidt lettere at få sagt noget til jeres forældre om det, når I er to, der kan gøre det sammen.

Ud over at være mere skrap overfor jer store, oplever du også, at din far gør forskel på jer for eksempel ved at give jeres lillesøster slik og mange flere krammere. Du skriver også, at du føler, at han mobber jer. Det tænker jeg ikke er i orden. 

Jeg synes, det er flot, at du har forsøgt at tale med din mor om det, men det lyder som om, hun ikke helt har forstået, hvor ked af det du bliver... I dit brev nævner du, at din mor mener at du bør drikke nogle piller mod nervøsitet. Jeg er lidt i tvivl om, hvad hun mener med det, og jeg tror ikke jeg er enig i, at det er en god løsning. Hvis du er nervøs eller bange for din far, tænker jeg, at det er vigtigt, at I taler om det som familie i stedet for at foreslå at det kan ændres ved medicin. Jeg er nysgerrig på, om din far mon ved, hvor ked af det du er? Har du forsøgt at tale med ham om det? Jeg tænker, om du mon har mod på at vise ham dit brev og mit svar og så se, om I kan tale om det som familie? Måske sammen med din storesøster/bror?

Måske er du ikke parat til at tale med din far om det, men mon så der er andre voksne i jeres familie eller vennekreds, du kunne tale med? Det kunne for eksempel være en moster, bedsteforældre eller en venindes mor. Du kan også starte med at ringe til Børnetelefonen på 116 111 eller skrive på chatten eller SMS. Der sidder en masse dygtige rådgivere klar til at lytte og give gode ideer til, hvem du ellers kunne få til at hjælpe dig med at få talt med din far.

De bedste hilsner

Børnetelefonen