Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min familie har svigtet mig.

Min lille søster har haft et problem, problemet har kørt på i 2 år og mine forældre har prøvet alt for at hjælpe hende, lægerne kaldte hende ‘borderline’ og det forklarede hvorfor jeg ikke rigtig kunne have en normal hverdag med hende, da diagnosen passede hendes humørskift.

Mine forældre fokuserede så meget på hende, blev så frustrede at min mor gik fra min far. Min far, uden at have andre- blev trøstet af mig. Min mor- ked af det, blev trøstet af mig. Jeg var 14 år gammel. Nu er min far taget til spanien, da det er der han kommer fra, efter 17 års lykkeligt ægteskab. Han bor der med min søster og prøver at få hendes liv på plads.

Min mor ser en anden mand, stadigvæk uden at fortælle nogen hvorfor hun gik fra min far i første omgang. Hun prøver at gøre mig glad, men jeg er føler ikke at hun fortjener at blive gengældt- jeg føler faktisk ingen af dem fortjener min tid. Da de har ladet mig sidde og høre dem skændes i 2 år, blevet trøstet af deres egen søn og nu idag ser mig som en voksen.

Jeg savner at være et barn, jeg savner mine forældres opmærksomhed, men jeg er ændret. Jeg kan ikke længere være glad for de ting jeg var, ikke længere leve i lykke- fordi lykken er forsvundet. Hvad ville du gøre, hvis du var blevet glemt?

Dreng, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng 
Tak for dit brev, hvor du beskriver dit og din families liv. Jeg kan se, at dit liv i et stykke tid, har været præget af sygdom, opbrud og krise i din nærmeste familie og at du derfor føler dig meget frustreret. Blandt andet fordi du ikke føler dig set, hørt og mødt af dine forældre. Som jeg forstår det, føler du dig svigtet af dine forældre, du synes ikke de har set dig, som det barn, den lille dreng du var. Du savner dine forældres oprigtige interesse.

Du skriver også, at du har forandret dig, blandt andet pga. de oplevelser du har haft, med dine forældres skilsmisse og din søsters psykiske problemer. Jeg kan godt forstå, at det har været svært for dig og din familie, at rumme din søsters psykiske op- og nedture. Det har helt sikkert ikke været nemt, for dig, at være storebror, men det virker, som om du endelig har fået en forklaring, du har kunnet bruge.(?)
 
Men nu er hun så rejst til Spanien med jeres far hvor din far forsøger at hjælpe hende bedst muligt. Jeg tænker på, om ikke det er svært for dig, at de er rejst? Har du mon lyst til at besøge dem i deres nye omgivelser - og ville der være mulighed for det?

Jeg kan godt forstå, hvis du sidder med følelsen af, at dine forældre, har misbrugt dine følelser/medfølelse og betragtet dig som alt for ligeværdig. Jeg kan forstå, de har brugt ” dine skuldre” til at græde ud ved og du har oplevet deres kriser på nært hold. Det kan jeg godt forstå, har været svært for dig. Selvom du har været "den store"  så har du jo stadig være for ung til at få tildelt det store ansvar at skulle trøste dine forældre.

Jeg tænker, at alt det du har været vidne til, måske har gjort dig ”voksen" lidt før tid. Du er for tidligt i dit liv, blevet involveret i og ansvarlig for din søsters og dine forældres liv. Du har følt, at det har været dit ansvar, din opgave, at de havde det godt. Er det mon rigtigt forstået?

Hvis det er sådan, det forholder sig, så kan jeg godt forstå, at du oplever, at du har mistet din barndom og sorgløshed. Jeg tænker, at dine forældre, har været så ulykkelige, at de har vendt sig mod den person, der har været nærmest og som kunne give dem den trøst de havde behov for, og det har så været dig. Det kan jeg kan godt forstå, hvis du føler dig vred og frustreret over.

Du spørger mig, hvad jeg ville gøre, hvis jeg følte mig glemt af mine nærmeste. Det er svært at svare på- og måske kan du heller ikke nødvendigvis bruge min reaktion til noget..? Vi er jo forskellige- og det er dermed også forskelligt, hvordan vi reagerer, når vi føler os svigtede. Der er jo heller ikke rigtige eller forkerte måder at føle på...

Når jeg læser din historie, tror jeg egentlig ikke tror, du er glemt. Som du selv skriver det, så prøver din mor på mange måder at gøre dig glad. Det gætter jeg på betyder, at hun gerne vil dig, og at hun måske kan fornemme, at du har det svært/ at hun selv ikke har været der nok for dig..? Tror du ikke?

Måske har hun dårlig samvittighed over, at jeres familie ikke kunnet få livet til at fungere bedre? Det er tydeligt i dit brev, at du ikke vil hende for tiden og i hvert fald slet ikke involveres i hendes nye kæresteforhold. Det kan jeg godt forstå, men jeg tænker, det måske ville være meget godt, hvis du kunne fortælle hende, hvordan du faktisk har det, med de store kriser og ændringer, der har været i jeres liv. Tror du, du kunne det?

Ikke fordi I nødvendigvis skal blive gode venner og ”falde hinanden om halsen”. Men fordi jeg tror, det måske vil gøre en forskel i den måde du oplever, dit liv lige nu. Du kan ikke få de år tilbage, som du måske føler, du har mistet, men jeg tænker, du måske kan få hendes anerkendelse og respekt for, at du nu er, den du er.

Ved at fortælle hende, hvordan du føler og tænker lige nu fx i forhold til din søsters diagnose, hendes kommende liv og din fars flytning. Så kunne du måske få det bedre med dig selv? Hvis du får sat ord på dine bekymringer og dit savn? Og hvis din mor anerkender og forstår, det du fortæller hende.?

Som jeg kan se det, så virker du, som en person, der har en stor indfølingsevne, som er meget moden og tænksom. Rigtig gode egenskaber som du vil kunne gøre brug af, i dit kommende liv. Tro på dig selv og tænk på, hvad du gerne vil med dit liv. Uddannelse, fritidsinteresser, gode venner, alt sammen ting, som vil kunne forme dit liv, give dig glæde og tilfredshed og forhåbentlig gøre dig lykkelig.

Jeg tror, det er en god ide at øve sig på at tænke positivt og at tænke konstruktivt, Tror du ikke, du kunne det? Hvis du stadig finder livet problemfyldt, så kunne du måske ringe til BørneTelefonen på 116 111, og der tale med en rådgiver, om det du finder svært? Mange gange er det lettere at være mere detaljeret, når man kan fortælle og tale med en anden i stedet for at skrive et brev. Du kan være anonym og det er gratis.

Med håb om det bedste, mange hilsner BørneBrevkassen.

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat