Brev

Min familie har svigtet mig.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng 
Tak for dit brev, hvor du beskriver dit og din families liv. Jeg kan se, at dit liv i et stykke tid, har været præget af sygdom, opbrud og krise i din nærmeste familie og at du derfor føler dig meget frustreret. Blandt andet fordi du ikke føler dig set, hørt og mødt af dine forældre. Som jeg forstår det, føler du dig svigtet af dine forældre, du synes ikke de har set dig, som det barn, den lille dreng du var. Du savner dine forældres oprigtige interesse.

Du skriver også, at du har forandret dig, blandt andet pga. de oplevelser du har haft, med dine forældres skilsmisse og din søsters psykiske problemer. Jeg kan godt forstå, at det har været svært for dig og din familie, at rumme din søsters psykiske op- og nedture. Det har helt sikkert ikke været nemt, for dig, at være storebror, men det virker, som om du endelig har fået en forklaring, du har kunnet bruge.(?)
 
Men nu er hun så rejst til Spanien med jeres far hvor din far forsøger at hjælpe hende bedst muligt. Jeg tænker på, om ikke det er svært for dig, at de er rejst? Har du mon lyst til at besøge dem i deres nye omgivelser - og ville der være mulighed for det?

Jeg kan godt forstå, hvis du sidder med følelsen af, at dine forældre, har misbrugt dine følelser/medfølelse og betragtet dig som alt for ligeværdig. Jeg kan forstå, de har brugt ” dine skuldre” til at græde ud ved og du har oplevet deres kriser på nært hold. Det kan jeg godt forstå, har været svært for dig. Selvom du har været "den store"  så har du jo stadig være for ung til at få tildelt det store ansvar at skulle trøste dine forældre.

Jeg tænker, at alt det du har været vidne til, måske har gjort dig ”voksen" lidt før tid. Du er for tidligt i dit liv, blevet involveret i og ansvarlig for din søsters og dine forældres liv. Du har følt, at det har været dit ansvar, din opgave, at de havde det godt. Er det mon rigtigt forstået?

Hvis det er sådan, det forholder sig, så kan jeg godt forstå, at du oplever, at du har mistet din barndom og sorgløshed. Jeg tænker, at dine forældre, har været så ulykkelige, at de har vendt sig mod den person, der har været nærmest og som kunne give dem den trøst de havde behov for, og det har så været dig. Det kan jeg kan godt forstå, hvis du føler dig vred og frustreret over.

Du spørger mig, hvad jeg ville gøre, hvis jeg følte mig glemt af mine nærmeste. Det er svært at svare på- og måske kan du heller ikke nødvendigvis bruge min reaktion til noget..? Vi er jo forskellige- og det er dermed også forskelligt, hvordan vi reagerer, når vi føler os svigtede. Der er jo heller ikke rigtige eller forkerte måder at føle på...

Når jeg læser din historie, tror jeg egentlig ikke tror, du er glemt. Som du selv skriver det, så prøver din mor på mange måder at gøre dig glad. Det gætter jeg på betyder, at hun gerne vil dig, og at hun måske kan fornemme, at du har det svært/ at hun selv ikke har været der nok for dig..? Tror du ikke?

Måske har hun dårlig samvittighed over, at jeres familie ikke kunnet få livet til at fungere bedre? Det er tydeligt i dit brev, at du ikke vil hende for tiden og i hvert fald slet ikke involveres i hendes nye kæresteforhold. Det kan jeg godt forstå, men jeg tænker, det måske ville være meget godt, hvis du kunne fortælle hende, hvordan du faktisk har det, med de store kriser og ændringer, der har været i jeres liv. Tror du, du kunne det?

Ikke fordi I nødvendigvis skal blive gode venner og ”falde hinanden om halsen”. Men fordi jeg tror, det måske vil gøre en forskel i den måde du oplever, dit liv lige nu. Du kan ikke få de år tilbage, som du måske føler, du har mistet, men jeg tænker, du måske kan få hendes anerkendelse og respekt for, at du nu er, den du er.

Ved at fortælle hende, hvordan du føler og tænker lige nu fx i forhold til din søsters diagnose, hendes kommende liv og din fars flytning. Så kunne du måske få det bedre med dig selv? Hvis du får sat ord på dine bekymringer og dit savn? Og hvis din mor anerkender og forstår, det du fortæller hende.?

Som jeg kan se det, så virker du, som en person, der har en stor indfølingsevne, som er meget moden og tænksom. Rigtig gode egenskaber som du vil kunne gøre brug af, i dit kommende liv. Tro på dig selv og tænk på, hvad du gerne vil med dit liv. Uddannelse, fritidsinteresser, gode venner, alt sammen ting, som vil kunne forme dit liv, give dig glæde og tilfredshed og forhåbentlig gøre dig lykkelig.

Jeg tror, det er en god ide at øve sig på at tænke positivt og at tænke konstruktivt, Tror du ikke, du kunne det? Hvis du stadig finder livet problemfyldt, så kunne du måske ringe til BørneTelefonen på 116 111, og der tale med en rådgiver, om det du finder svært? Mange gange er det lettere at være mere detaljeret, når man kan fortælle og tale med en anden i stedet for at skrive et brev. Du kan være anonym og det er gratis.

Med håb om det bedste, mange hilsner BørneBrevkassen.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat