Min familie får mig til at føle mig uønsket

Kære pige på 14 år.

Hvor er det godt, at du har skrevet herind. Jeg kan læse af dit brev, at du har mange tanker og følelser, som fylder meget i din hverdag. Du er virkelig god til at sætte ord på, hvordan du har det og hvad du kunne tænke dig var anderledes. Det fortæller mig, at du har mod på at gøre noget ved det og jeg tror på, at du kan klare det.

Du fortæller, at du er den stille type og at du føler det er nemmest ikke at sige noget, da du frygter at fejle. Det er følelser og tanker, som mange unge mennesker går rundt med. Jo mere man går med disse tanker selv, jo mere bliver de rigtige for en og især når du føler, at din familie fortæller dig de samme ting, som du selv føler. Jeg tænker om dine forældre mon ved, hvordan du virkelig har det? Ved de hvor ked af det du bliver?

Nogle gange kan man få skabt nogle mønstre i sin familie, hvor det bliver helt ok at snakke grimt til hinanden og hvor man ikke tænker over, hvordan de andre har det. Disse mønstre kan brydes, ved at man siger det højt. Og som jeg kan læse i dit brev, så vil du rigtig gerne fortælle din mor, hvordan du har det. Det er sejt og det viser mig, at du kan klare at ændre situationen hjemme hos dig.

Du fortæller, at du er bange for din bror og det bekymrer mig. Og derfor er jeg glad for, at du har skrevet herind, så vi sammen kan finde ud af, hvordan du får sagt det højt derhjemme, hvordan du har det. Familien skulle gerne være et trygt sted at være. Jeg tænker, om du mon har snakket med nogen om det før? Måske en lærer eller en god veninde?

Det kunne jo være, at din lærer havde en god ide til, hvordan du kunne sige det. Samtidig kunne din lærer måske hjælpe dig med redskaber til at få sagt mere, når du er ude blandt andre. Jeg ved der også er Akt-lærere på skolerne. Det kunne du måske snakke med din lærer om.

Du vil gerne fortælle din mor, hvad det gør ved dig at være derhjemme og måske kunne det være en mulighed at skrive et brev. Når man skriver et brev kan man få sagt det hele og du kan også bede din mor om at læse det først. På vores hjemmeside er der en guide til at skrive et brev, som kan hjælpe dig.  https://bornetelefonen.dk/skriv/. Du kan også vise din mor det her brev, som du har skrevet herind. Det er et meget fint brev, hvor du fortæller meget flot, hvordan du har det.

Jeg tænker, at du har nogle gode veninder/venner på skolen. Måske kunne du få en god veninde til at være der sammen med dig, når du siger det. Mon det kunne være en mulighed for dig? Eller mon du hellere selv vil sige det? Det er i hvert fald rigtig sejt og modigt, at du vil sige det til din mor. Det skal du vide.

Du kan også kigge på vores hjemmeside og finde breve fra andre unge, som har skrevet herind om samme udfordringer som dig. Du kan se hvad andre børn og voksne har svaret og givet af gode råd og ideer. https://bornetelefonen.dk/brevkasse/?cat=familie&search=&types=.

Husk du altid kan ringe til børnetelefonen på 116111, hvis du har brug for at snakke med en voksen. Jeg er sikker på at du får snakket med din mor. Når jeg læser dit brev, ser jeg en pige, som gerne vil have hjælp og som er god til at sætte ord på tanker og følelser.

De kærligste hilsner fra børnetelefonen.