min familie

Kære Dreng på 13 år,

Tak for dit brev. Hvor sejt, at du har haft overskud til at skrive om hjælp – stor respekt til dig! Hvor er det ærgerligt, at det skal være sådan hjemme hos dig. Har du mon talt med dine forældre om, hvordan du har det?

Det første jeg tænker, når jeg læser dit brev er, at dine forældre skal vide besked om, hvordan du har det, for at kunne ændre på deres adfærd over for dig. Det er bestemt ikke i orden, at du skal føle, som du gør. Jeg ved godt, at du sikkert ikke orker at snakke med dine forældre om det, men jeg håber virkelig, du holder fast i dit mod til at få hjælp, og du på den måde også kan få lyst til livet.

Måske vil det være lettere for dig at skrive til dine forældre? Du beskriver rigtig flot til os, hvordan du har det. Du kan måske bruge dit brev til os som en støtte?

Jeg ved fra andre familier med teenagere, at det kan være svært for forældrene at finde ud af, hvordan de skal opføre sig, når deres børn begynder at kunne klare sig selv. Nogle forældre tror, at de gør det bedste ved deres unge ved næsten helt at give slip og lade deres unge selv gå til sport selv og ikke spørge ind til deres liv, præcist som du oplever. Man kan sige, at forældrene er meget usikre på, hvordan de skal være forældre til deres teenager, så de har brug for hjælp.

Derfor er det så super vigtigt, at du hjælper dine forældre med at fortælle dem, at det faktisk betyder noget for dig, at de forsætter med at interessere sig for dig og dit liv. Også selv om du – som noget helt naturligt i din alder – er ved at løsrive dig. Jeg tænker, at når dine forældre beskriver dig som arrogant handler det måske om, at du føler dig usikker og overset i familien, men i virkeligheden er ked af det, og måske derfor lukker dem lidt ude?

Det er dine forældre, der skal tage ansvar for, at du har det godt i familien og føler dig tryg. Det betyder ikke, at man ikke kan være uenig og sure, men det er vigtigt, at man respekterer hinanden. Det lyder det ikke til at dine forældre gør lige nu. Så bliver det ensomt og svært at overskue livet.

Jeg tror på dig, og at du finder mod til at få en snak med dine forældre, så I sammen kan finde hinanden og interessen for hinandens liv.

Jeg håber, du kan bruge svaret. Hvis det hele er for meget, kan du også starte med at ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder søde voksne klar til at snakke.

De bedste hilser BørneTelefonen