Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min dumme far

Hej:)

Mit problem er at min far er rigtig rigtig rigtig sur på min mors familie. Det er fx. Et stort problem når min mormor invitere til badeferie men min far nægter at tage med. Eller hvis mig, min søster og mor har været til julefrokost hos min mormor er han TOTALT sur når vi er hjemme:( Og det ødelægger alt.

Min mor er også træt af det men hun siger at vi må være lige glade. Men det er svært for mig. Når min far bliver sur lukker han sig inde på sit værelse, snakker ikke til min søster, mor og jeg og det ødelægger ALT.

Den triste pige.

Pige, 10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 10 år

Tak for dit brev.

Voksne kan være rigtigt mærkelige og gøre ting, man ikke helt forstår. Det lyder til, at du oplever det i din familie lige nu.

Du skriver, at din far er sur på din mors familie. Jeg forstår godt, at det føles hårdt. Jeg kan se på dit brev, at det er vigtigt for dig, at I taler sammen på en god måde i jeres familie.

Det lyder ikke rart, at din far lukker sig inde og slet ikke vil tale med dig – eller andre i familien.

Det lyder som om, at jeres familie har brug for at finde ud af, hvordan I får det bedre sammen.

Det er godt, at du har forsøgt at tale med din mor om problemet, selvom hun siger til dig, at du må være ligeglad. Men det er jo svært at beslutte sig for at være ligeglad, når man egentlig er ked af det.

Når jeg læser dit brev, får jeg indtryk af, at du ikke har talt med din far om problemet. Måske er du bekymret for, at han skal blive endnu mere sur, hvis du fortæller om, hvordan han påvirker dig og andre i familien?

Måske er du bange for at problemet vil vokse sig endnu større? Det kan også være, at du simpelthen er i tvivl om, hvordan du får startet en samtale med ham?

Der kan være mange grunde til, at det føles svært at tale med din far om problemet.

Når noget er svært at tale om, så kan det være en hjælp at skrive et brev i stedet for. Måske kan du vise dine forældre det brev, som du har sendt til os, eller du kan skrive et nyt brev ? Når dine forældre har læst dit brev, er det måske lettere for jer alle at tale om, hvor ked af det, du bliver, når din far bliver vred. 

Jeg ved, at det kan være en god ide at tale sammen, når man har fred og ro – og der er god stemning.  Det kan være, når man sammen venter på bussen –  eller når man sammen kører i en bil. Måske kan du starte samtalen med at sige, at du bliver ked at det, når han låser sig inde og ikke vil tale med nogen…

Jeg tænker også på, om din mor måske også skulle læse mit svar til dig?

Måske ved din mor heller ikke helt, hvad hun skal gøre… Hvis hun læser svaret, så kan hun se, at hun kan ringe på ForældreTelefonen på tlf. 35 55 55 57. Vi vil gerne tale med hende om,  hvordan ting kan blive bedre for alle. For det er jo vigtigt, at alle har det godt i familien.

Du kan også ringe til os på tlf.  116111, hvis ingen af disse forslag virker. Så kan vi tale videre om, hvad du ellers kan gøre.

 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat