Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min bror stjæler

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år. 

Jeg kan godt forstå, at du synes det er irriterende, at din bror bliver ved med at stjæle fra dig. Når du skriver og beder om hjælp, tænker jeg, at det både er fordi du er bekymret for din bror, og fordi du gerne vil beskytte dig selv.

Jeg er ikke enig med din mor i, at det er din egen skyld, at han finder dine penge. Hvis du har gemt dem, og han alligevel finder dem og stjæler dem, er skylden din brors.

Det kan være, at din mor siger det, fordi hun heller ikke ved, hvad hun skal stille op. Det kan nemlig være rigtig svært at løse sådan et problem i en familie, og måske er din mor lidt flov over, at det stadig sker.

Det er godt, at din bror har fået nogle gode venner på efterskolen, så kan man håbe på, at de har en god indflydelse på ham. Når unge stjæler, er det nemlig tit, fordi de gerne vil gøre indtryk på deres venner. Måske er det også det, der sker for din bror.

Du spørger om det kan være en sygdom. Det kan det faktisk godt, så lider man af kleptomani, og så skal man have hjælp til at stoppe.

Selv om det ikke er din skyld, at han stjæler fra dig, vil jeg foreslå, at du ikke har penge liggende. Måske kan du sørge for, at du har dine penge på dig i en lille taske eller pung, som du har på under din bluse. Du kan købe en " pengekat" f.eks. På den måde har du beskyttet dig selv.

Jeg synes, det er dine forældres ansvar at tage sig af din bror og evt. få noget hjælp til ham. Men hvis han ikke selv synes, han har brug for hjælp, er det svært at hjælpe ham. Måske indser han selv på et tidspunkt, at det er tarveligt og forkert at stjæle. Det kan også være, at han kan have glæde af at tale med en lærer, en god ven af familen eller en psykolog om det. Det vil være bedst, at han selv er med på idéen, men man kan også som forældre være nødt til at vise ham vej til hjælpen.

Måske har dine forældre brug for at vide, hvem der kan hjælpe din bror og  resten af familien. Der er mange kommuner, der har gratis rådgivning i familiehuse, hvor familier, der har problemer, kan få hjælp. Her kan din bror også få hjælp.

Du kan også sige til dine forældre, at de kan ringe til vores ForældreTelefonen på 35555557 og snakke med en rådgiver - det er gratis. 

Mange gode tanker fra BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat