Kære du
Tak for dit brev. Det er flot, at du skriver herind om det og tænker, at det må være noget, som fylder meget for dig. Jeg håber, at det her brev kan være med til at hjælpe dig med at ændre situationen.
Du skriver, at du har sagt det til dine forældre, men at det ikke har hjulpet. Gad vide, hvad du har sagt? Man kan nogle gange føle sig lidt klemt og måske har det været svært for dig at sige, hvordan du oplever det. Måske fordi du er bange for, at det lyder forkert. Har du mon haft det sådan eller helt anderledes?
Det er flot, at du har sagt det til dine forældre. Jeg tænker, at det ikke nødvendigvis er ondt ment, at de ikke har gjort noget ved det. Måske har de mange ting at tænke på og er måske selv meget følelsesladede. Måske kunne det være en mulighed at vise dine forældre det her brev, for så kan de se, hvor meget det betyder for dig. Eller måske kan du skrive et brev til dine forældre, hvor du fortæller hvordan du har det og især, hvad du ønsker for, at din konfirmation bliver din store minderige dag, hvor det handler allermest om dig. Måske kan du skrive til dine forældre, at det ikke er for at være egoistisk, men at tankerne, glæden og bekymringerne for dagen, fylder rigtig meget hos dig. Derfor har du brug for at tale med dem. Det kan være, at det kan være en rar måde at tale om det hele på, sådan så de ved, at det er noget som du tænker meget over. Hvordan ville det være for dig?
Det må være hårdt for dig at føle dig overset. Måske kunne det være en hjælp for hele din familie at få talt om, hvordan det, at din bror er syg påvirker hele familien. Jeg ved ikke hvad det er for en sygdom, som din bror har? Men det er sådan, at Kræftens Bekæmpelse har forskellige rådgivninger og måder man kan få hjælp på. Måske kunne det være rart, at du med dine forældre kigger på de forskellige muligheder der er? Der er et link her, som du kan trykke på for at komme ind på den side, hvor der står noget om råd til pårørende:
http://www.cancer.dk/Hjaelp+viden/raad+til+paaroerende/
.
Der er også en telefonlinje, som man kan ringe til. Telefonnummeret er 80 30 10 30. De ved meget om de ting der sker i familien, når nogen bliver syge og kan give råd og vejledning til, hvordan og hvad man kan gøre som familie, så det ikke er sygdommen, der får alt fokus.
Det er ofte sådan, at når en i familien bliver alvorlig syg, så ændrer den måde som man plejer at være sammen på sig. Hvordan er det mon i din familie? Jeg tænker, at det er naturligt, men jeg kunne forestille mig, at du måske nogle gange savner den måde det var på tidligere? Selvom din bror er syg og at det derfor ændrer nogle ting, så tænker jeg, at man stadig godt kan holde fast i nogle af de ting man gjorde tidligere. Nu ved jeg ikke, hvordan din bror har det, men måske kunne det være rart for hele din familie nogle gange at lave nogle familiedage, hvor I hygger jer og laver forskellige sjove ting. Det kunne måske være en hjælp for jer alle, når I er i sådan en hård tid. Hvad kunne være hyggeligt at lave sammen og kunne det mon være en hjælp for dig? Du kunne måske spørge, hvornår de havde tid og så aftale en dag.
Har du egentlig talt med din bror om, hvordan han oplever det hele og hvordan han har det med hele situationen? Måske kunne det være rart at høre det fra hans side og hvordan han ser på det. Måske føler han, at det er for meget med opmærksomheden på ham, fordi han er syg. Sommetider ønsker han måske også at blive set og hørt, fordi han er ham og ikke fordi, at han er syg...mon han kunne have det på den måde?
Du er meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen, hvis du har brug for at tale videre om det. Nummeret er 116 111 og du er helt anonym. Det er så flot og modigt gjort af dig, at du har skrevet herind. Jeg håber, at det her brev kan hjælpe dig med, hvad der kan gøres.
Mange hilsner fra BørneTelefonen
