Brev

Min bror går mig på neverne!

Kære brevkasse, først og fremmest vil jeg sige tak for denne brevkasse det virkelig dejligt at vide der også er andre der går og har lidt problemer. Nå men jeg har skrevet til jer før med samme problem men synes ikke jeg fik rigtig svar på det jeg ville så jeg prøver igen.

Jeg er en pige på 13 som har denne her storebror på 30 år, han er nu god nok men nogle gange kan jeg bare ikke holde ham ud. Han har været ude i noget hash “forbrug” og været i fængsel for spritkørsel da min mor fortalte mig det blev jeg sønder knust jeg græd og græd men det er han heldigvis overe nu og er blevet mere voksen. Han har købt et hus ikke ret langt fra os og det er selvfølgelig dejligt men det skal lige siges at det hus var meget gammelt og mine forældre har brugt mange måneder på at renovere og de har brugt hele påsken på det, det var kun en dag mine forældre var hjemme ved mig, jeg føler lidt de glemmer mig og kun tænker på ham.

Han bliver også virkelig hurtig sur især på min far, de var ved og lave noget med vægen og så kom min far til og vælte hans ur ned så det gik i stykker og min far undskylde meget men min storebror skældte ham ud og råbte han var en nar osv. min far græd og det var selvfølig mig der skulle trøste ham, men sådan er det altid der er ikke en dag hvor min storebror ikke bliver sur og kalder os alle idioter.

Jeg skal konfimeres her til mig, jeg spurgte så min storebror om, om han glædet sig og han svarede “næ, for mig er det bare en dag der skal overståes og jeg hader at gå i kirke og der er nogle personer som du har inviteret med som jeg ikke kan lide”, jeg blev faktisk rigtig ked af det og løb ind på mit værelse for det er en dag jeg ser op til!

Jeg har snakker tit om det her med mine forældre og de forstår mig godt men alligevel er det som om de ikke gider indrømme at der er noget galt med ham og min mor siger tit “nu skal du hellere ikke få ondt af dig selv” som om jeg ikke kan tåle noget men jeg bliver sku ked af det:'(

Min mor siger jeg ikke må snakke med nogen om det hellere ikke min bedste veninde for hun siger at hvis han fandt ud af at jeg vidste at han havde sidet i fængsel så ville han aldrig se os mere, så jeg tør ikke snakke med mine veninder om det selvom jeg nogle gange kunne trænge til det. Hvad skal jeg gøre? jeg er pisse ked af det for han er jo min eneste bror jeg har jo ikke andre søskende og jeg holder jo af ham! og jeg vil gerne have han har det godt.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år. Tak for dine pæne ord til BørneBrevkassen. Det er fint, at du skriver igen, når du synes, du ikke rigtig kunne bruge det svar, du fik tidligere. Du beskriver en situation i din familie, som andre med søskende, der fylder meget, vil nikke genkendende til. Det kan nemlig være rigtig svært at have en bror eller søster, som forældrene af en eller anden grund vælger at tage sig meget af. - Og selv om din bror nu er voksen er situationen stadig den samme. Det er godt, at du og dine forældre har snakket meget om det gennem årene, men når jeg læser dit brev, tænker jeg, at det måske ikke helt er gået op for dem, hvor svært du har det... Jeg kan læse af dit brev, at du holder af din bror, og at du vil ham det bedste. Men samtidig har du som alle andre mennesker også brug for at føle dig set og værdsat. Måske er det blevet særlig slemt for dig nu, hvor du skal konfirmeres? Det er jo din dag, hvor du skal være i centrum, og måske er du bange for, at din bror også denne dag vil løbe med opmærksomheden? Han har jo på forhånd fortalt dig om sin mening om din konfirmation. (Hvilket jeg godt kan forstå, du blev ked af- det synes jeg på ingen måde var i orden af ham!) Selv om du har talt meget med dine forældre, vil jeg foreslå, at du gør det igen. Tror du, du ville kunne finde kræfter til det? Måske skulle du vise dem dit brev og mit svar? Og måske skulle I især tale om, hvordan du selv tror, du kan få en god konfirmationsdag? Inden du taler med dine forældre, kunne det være en idé, at du skriver ned, hvad du godt kunne tænke dig af ændringer, så dine forældre kan se, hvad det er, du gerne vil. Så de kan se, at du ikke er ude på bare at beklage dig, men at du har nogle forslag til, hvordan det kan blive bedre for dig at være i din familie. I forhold til det med at dine forældre pålægger dig tavshed overfor dine veninder, så tror jeg også, det vil være godt, hvis I kunne få snakket om det. Jeg gætter på, at de nok ikke er klar over, hvor stor en byrde det forbud lægger på dine skuldre, men jeg kan godt forstå, du har brug for at tale med andre om det. - Det ville de fleste have brug for i den situation. Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat