Kære pige på 14
Tak for dit brev. Jeg synes du er rigtig god til at sætte ord på hvordan du har det i din familie. Det kan være svært at være søster til en bror med autisme. Og selvom din bror får en del opmærksomhed, har du også behov for at blive set.
Det er almindelig kendt, at søskende til børn med autisme eller andet kan blive lidt overset i deres familier, fordi de voksne bruger energien på det barn, som har autisme.
Søskende til børn med autisme føler også ofte at de er nødt til at holde tilbage på deres følelser og give plads til den anden. Det lyder til at være nogle af de følelser du går med. Er det mon sådan, du har det? Jeg kan godt forstå, du gerne vil have, at dine forældre også får øje på dig og din kamp med spiseforstyrrelse.
Du skriver faktisk, at du ikke føler, du har ret til at blive sur og ked af det. Du holder dig tilbage af hensyn til din lillebror. Jeg tænker, det må være rigtig hårdt at have det sådan. Det lyder rigtig svært, og det er ikke okay, at du ikke føler, du kan udtrykke, hvordan du har det.
Selvom dine forældre har meget at se til med din lillebror, så er det vigtigt, at de stadig ser dig og lytter til dig. Hvis de har meget svært ved det, så findes der faktisk voksne, som kan hjælpe dem med det.
Jeg synes, det er ret stærkt, at du allerede en million gange har sagt hvordan du har det til dine forældre. Og at du ikke har givet op, men bliver ved med at søge hjælp. Det viser en stor styrke, du kan bruge til at få talt med dine forældre igen.
Når jeg foreslår at du snakker med dine forældre igen, er det fordi at man nogle gange skal forklare det samme flere gange for at blive forstået på den måde, man har brug for.
Når du snakker med dine forældre, så overvej, om du vil skrive lidt ned inden. Så du ved, hvad du gerne vil sige. Du kunne også vise dem det brev, du har skrevet herind. Det forklarer meget tydeligt, hvordan du går og har det.
Det kan også være godt at tænke over, hvornår det er et godt tidspunkt at tale sammen. Derfor kan du måske starte med at spørge dine forældre om, hvornår de har tid. Du kunne fx spørge sådan her:” Jeg vil gerne snakke med jer om noget, der går mig på. Men det er vigtigt, at I har tid. Hvornår tror I, det kan være?”
Hvis du ikke føler det hjælper at snakke med dine forældre igen. Har du mon en anden voksen, du plejer at tale godt med? Det kan f.eks. være en moster eller lærer på skolen – eller en helt anden voksen, du har tillid til. Måske kan du skrive et brev eller en mail til dem, ligesom du har skrevet til os?
Du fortæller, at du stadig er i behandling for spiseforstyrrelse. Derfor kommer jeg også til at tænke på, om det mon er en mulighed at snakke med den eller de personer, du er i behandling hos?
Måske du går til behandling på et hospital, måske hos din læge eller en psykolog? Hvis nu der er en af dem, du snakker godt med, kunne du sige; “Jeg føler mig overset derhjemme på grund af min bror. Det er et problem, og jeg vil gerne have, du hjælper mig med at løse det sammen med mine forældre. Er det muligt, du kan hjælpe med det?”
Det er nemlig muligt, at dine forældre kan få hjælp af hospitalet eller en familievejleder fra kommunen på den måde. En person som kan støtte dem i at se dig og det, du har brug for.
Jeg får til sidst også lyst til at fortælle om LMS (Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.) Det kan være, du kender dem allerede. I hvert fald er de dygtige og rigtig gode at snakke med, når det er svært derhjemme. Deres rådgivere har selv været igennem en svær periode. Det kan ofte være en lettelse at snakke med nogen, der har prøvet noget lignende.
Kunne du have mod på at skrive eller ringe til dem? Jeg giver dig linket her: LMS
Hvis du har brug for flere råd eller brug for at snakke med en voksen, er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111.
Jeg håber, at mit brev har givet dig mod på at forsøge at råbe dine forældre op endnu en gang – enten alene eller sammen med en god voksen.
Hvis det ikke lykkes, så skal du vide, vi altid er her til at finde andre gode muligheder for, at du kan få hjælp til at få det bedre derhjemme.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
