Kære 16-årige dreng.
Tak for dit brev. Det er rigtig godt du skriver herind, for det er et meget stort ansvar at bære rundt på den viden om din bror alene. Det er helt forståeligt, at du ikke ved, hvad du skal gøre, når du opdager sådan en side af din bror, og jeg vil selvfølgelig hjælpe dig så godt jeg kan.
Du skriver i dit brev, at du godt ved, at du ikke skulle have læst din brors beskeder, og det har du måske ret i, men gjort er gjort og selvom du måske har dårlig samvittighed, så må den ikke stoppe dig i at fortælle det en voksen, så din bror kan få noget hjælp. Det er en alt for stor viden for dig at gå rundt med alene, og også nogle alt for svære tanker for din bror at gå med, så det er rigtig godt du reagerer, når du læser sådan noget.
Du har selv tænkt på, at konfrontere din bror med det, eller at snakke med dine forældre om det, og det synes jeg lyder som en rigtig god idé. Jeg bliver i den forbindelse nysgerrig på, om du mon kan gøre begge dele? Jeg tænker, at det ville være en god idé at tale med din bror og fortælle at du har læst, hvad du har læst, og høre hvad han har at fortælle. I den forbindelse tænker jeg også, at du kan fortælle din bror, at du vil sige det til dine forældre også, fordi at det har gjort dig bange at læse, at han har selvmordstanker.
Det kan være rigtig svært, at starte sådan en samtale med sin bror, især også fordi du (som du selv skriver) ikke føler du skulle have læst hans beskeder. Hvis du har svært ved at finde ud af, hvordan du skal få det sagt til ham, så tænker jeg faktisk det kunne være en god idé, at vise din bror det brev du har skrevet til mig, og det svar jeg har givet? På den måde for du vist din bror at du er bekymret, og hvad du tænker om det hele, samtidig med, at din bror kan læse, hvad vi har rådet dig til at gøre?
Du skriver også i dit brev, at du er bange for, at det hele kan blive værre, hvis dine forældre får det at vide. Det skal jeg ikke kunne svare på, men jeg vil stadig råde dig til at tale med dine forældre om det, netop fordi du ikke skal gå med en viden om, at din bror går med selvmordstanker alene. Det er vigtigt, at der er en voksen der ved det, så både du og din bror kan få hjælp. Jeg kan sagtens forstå din frygt for, at det hele måske kan blive værre, men jeg tænker, at dine forældre ønsker dig og din bror det bedste, og derfor vil gøre hvad de kan for at hjælpe ham, så han kan blive glad igen.
Jeg håber du kan bruge nogle af mine forslag. Ring endelig til 116 111, hvis du har brug for at tale mere om det.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
