Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min bror

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år

Jeg kan godt forstå, at du er bange og ikke tør have dine venner på besøg, når din voksne storebror på 23 år er så voldsom overfor dig og dem. Men, jeg er også meget bekymret for dig, for det han udsætter dig for er vold. Han slår dig, truer dig og råber af dig - det er altså ikke ok og ikke tilladt. Du har endda været så modig, at du har prøvet at snakke med ham om, at han skal stoppe. Istedet for at lytte til dig og forstå, at det ikke er ok for dig, så afbryder han dig. Derfor tænker jeg, at der skal nogle andre voksne til for at få ham til at stoppe med at råbe, true og slå dig. Du har ret til en tryg barndom, så du igen kan tage dine venner med hjem hos dig.

Mon dine forældre kan hjælpe dig med det, og sikre dig, at du er tryg derhjemme? Ved de, at han er voldsom imod dig eller sker det kun, når dine forældre ikke er hjemme? Hvis dine forældre ikke ved det, så håber jeg, at du vil sige det til dem, så de kan få ham til at stoppe. Mon det er muligt? Hvis de ikke gør noget, for at hjælpe dig, så skal du have hjælp fra andre voksne. Det kan være en lærer i skolen, en af dine venners forældre eller måske har du en sød nabo eller andre i din familie, som kan hjælpe med at stoppe ham? Har du mod på at snakke med nogen om det og bede dem hjælpe dig?

BørneTelefonen kan også hjælpe dig med at få din kommunen til at stoppe den vold, din storebror udsætter dig for i dit eget hjem. Vi kan hjælpe dig med at lave det, der hedder en underretning til din kommune, og kommunen har pligt til at hjælpe dig. Hvis vi skal hjælpe dig, er det nødvendigt, at du ringer, sms'er eller chatter med os, så vi kan snakke mere om de ting din storebror gør, og om der andre der hjælper dig. Du kan også selv ringe til kommunen, og sige at du vil underrette om din storebror.

Jeg håber virkelig, at det er muligt, at I får snakket sammen derhjemme, og dine forældre eller andre voksne tager ansvar og passer på dig. Så din storebror stopper og I kan få det godt sammen, for det bare ikke ok, at han som voksen går og gør de her ting. 

Det er så stærkt, at du skriver for at få hjælp. Det viser mig, at det er vigtigt for dig, at man har det godt og trygt i sin familie, og det håber jeg lykkes i din familie.

Du er altid velkommen til at ringe, sms'e til os på 116111, eller logge på Chatten - vi har åbent alle dage 11 - 23, og er klar til at snakke med dig.

Mange tanker til dig

BørneTelefonen

 

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Vold Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Bryd Tavsheden

Til dig, der er udsat for vold i familien eller i et kæresteforhold (13-24 år)
Læs mere

Ud af voldens skygge

Rådgivning og behandlingstilbud til voldsramte kvinder og børn (over 18 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat