Hej!
Tak for dit brev. Du skriver, at du aldrig har haft et godt forhold til din mor. Du mener også, det er forkert at hun vil bestemme over dine penge. Du synes heller ikke, hun behandler din far alt for godt, og du har gjort dig tanker om, at det måske var bedst, hvis I slet ikke boede sammen.
Mange teenagere oplever perioder, hvor forholdet til deres forældre er meget anstrengt. Det kan skyldes, at man føler sig moden nok til at træffe sine egne beslutninger. Forældrene derimod betragter måske stadig den unge som et barn, der skal rådes og vejledes. Det kan for alle parter være en meget svær periode, fordi man som 16 årig føler sig gammel nok til selv at bestemme. Hvorimod forældrene måske mener, at det er dem der bestemmer, så længe man bor hjemme.
Det er selvfølgelig ikke rart, at du føler, din mor hakker på dig hver dag. Jeg ved jo ikke, hvad det er, hun er utilfreds med. Er hun bekymret for din skolegang? Synes hun ikke, du hjælper nok til derhjemme? Bryder hun sig ikke om dine venner? Synes hun, du bruger dine penge forkert? Ja, der er nok af emner, som forældre kan være utilfredse med... Gad vide, om I nogensinde har snakket helt konkret om, hvordan I har det sammen? Det kan godt være rigtig svært at snakke om, så måske har du brug for, at nogen hjælper dig med at få snakket med din mor. Måske kunne det være en hjælp, hvis I hver især fik lov at forklare, hvad I forventer af hinanden - mens der var en anden til stede, så I ikke kom til at afbryde hinanden. Det kan være en fra familien, som du selv snakker godt med, eller det kan måske være en af dine venners forældre, hvis du kan komme i tanke om en af dem, du har tillid til, og som du tror vil kunne hjælpe dig med at snakke med din mor. Er det en mulighed, du kunne overveje?
Du har et fritidsjob og tjener dine egne penge. Det skal du have stor ros for, det er bare rigtig godt at lære, at man skal yde en indsats for at få penge. Det må da også være rigtig dejligt for dine forældre, at du ikke kommer til dem, hver gang du mangler penge. Men nu vil din mor lukke din konto ned, og du må ikke holde dit eget hævekort, og det kan jeg godt forstå, du bliver frustreret over. Det er jo ikke sikkert, din mor og dig er enige om, hvad pengene skal bruges til? Kan det have noget med det at gøre? Uanset hvad, så tænker jeg, at det er lærerigt for dig selv at drage dig dine egne erfaringer ved at holde styr på de penge, du selv har tjent. Det er jo netop disse erfaringer, vi er blevet klogere af som voksne. Men dine forældre kan jo faktisk bestemme over dine penge, indtil du er myndig, så det handler måske mere om at finde en måde, I kan blive enige på, så dine forældre også kan se det som en god ting.
Nu ved jeg jo ikke, hvor mange penge du tjener. Men hvis din mor vil styre din økonomi, fordi hun mener, du bruger for mange penge, kunne et kompromis være, at du satte et bestemt beløb ind på en konto hver måned (som en opsparing, du kunne få glæde af når du f.eks. skal flytte hjemmefra). Resten af din løn skal så være til din egen disposition, uden indblanding fra din mor. Til gengæld skal du ikke bede din mor om penge, hvis de slipper op inden næste løn. Hvad mon du tænker om det? Tror du, din mor vil kunne gå med på det?
Det virker som om, stemningen påvirker hele jeres familie. Måske du også skulle prøve at inddrage din far, så han også bliver en del af de aftaler, I laver? Hvis det med at tage en snak med din mor er svært, kan du jo også vise hende det her brev, eller du kan prøve at ringe til Børnetelefonen på 116 111, hvis du gerne vil vende det lidt mere, inden du går videre med det. Du kan også logge på UngeChatten, hvis du føler, at det er lettere at skrive om det.
Venlig hilsen BørneBrevkassen
