Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mig og min mor passer ikke sammen mere???

Jeg er en pige på 16

og for et år siden blev mine forældre skilt.

Jeg var ikke specielt glad for at bo i vores hus sammen med mine forældre så først var jeg rigtig glad for at de gik fra hinanden.

Jeg har altid været sammen med min mor og altid elsket hende utroligt højt min far har jeg aldrig rigtig holdt af han var altid sur og træt og ville kun ting når det var HAM der foreslog det. Så beslutningen var nem jeg ville med min mor!

Vi flyttede så i en lejlighed/hus i en by jeg altid har drømt om at bo i, hele min familie bor her og jeg elsker at være her.

Efter vi var flyttet begynder jeg at få angst og depression og vælger derfor at tage et år fri fra skolen.

Da jeg så en dag har besøg af en af mine veninder er min mor åbenbart begyndt at være på en af de der datingsider og hun kunne finde på en tirsdag aften klokken 21:00 at køre en hel time for at kunne komme på date. På anden date kom de her mænd med hjem og skulle hilse på mig og jeg hader stadigvæk min mor for det!!! Det blev så ikke til så meget mere med de mænd (der var to) og hun var overhovedet ikke den mor jeg holde af! Jeg kan ikke kende hende mere!!

Efter et par måneder med en masse dates finder hun så en og her kommer mit største dilemma—%gt; min mor har knapt kendt ham i 5 måneder og nu har hun sagt at efter sommerferien flytter hun op til ham ( det skal lige siges at han bor sådan halvanden time fra hvor vi bor nu) han har to børn der er yngre end mig.

For det første har jeg ikke lyst til at flytte igen.

For det andet så ved jeg at min mor hun kun tænker på sig selv i det her og ikke over vejer konsekvenserne ved at flytte. Jeg kan godt se at det er meget selvoptaget af mig at jeg ikke vil flytte med men jeg synes at det er mindst lige så dårligt af min mor at hun slet ikke overvejer at jeg måske ikke synes det er fedt at flytte fra min familie og venner.

Jeg kan godt flytte hjem til min søster men hun har det med at presse mig ud i mange ting som ender med at jeg for det rigtigt dårligt pga min angst hun tar ingen hensyn.

Der er også sket det at jeg er blevet meget forelsket i en fyr her og selvom det ikke er særligt seriøst endnu så ville jeg blive vildt ulykkelig hvis jeg skulle flytte så langt væk fra ham!

Til den tid passer det med at jeg er fyldt 17 jeg er bare ikke sikker på om jeg ville være helt klar til at flytte hjemmefra men uanset hvad så bliver jeg nød til det for jeg har sagt ligesiden jeg kom til den her by at jeg bare ikke vil væk herfra jeg elsker at være her og det er her jeg vil tage min uddannelse efter sommerferien!!

Min mor tar mig ikke spor seriøst og vi er uvenner over det hele tiden jeg sidder for det meste bare på min værelse og er ked af det og hun sidder som altid på sin dumme computer og gider ikke noget andet end at chatte med sin kæreste.

Det skal lige siges at der overhovedet ikke er nogen mulighed for at komme hjem til min far at bo jeg har ikke så meget kontakt med ham mere!

Jeg er så forvirret håber hele tiden hun vil vågne lidt op og se at hun har en datter og ikke kun sig selv!

Hjælp mig på vej jeg vil ikke træffe den forkerte beslutning !!

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16

Tak for dit brev og tak for at dele dine tanker så ærligt. Jeg kan godt se, at det her er noget, du har overvejet grundigt, og jeg kan se, at det er rigtig vigtigt for dig, at du kan blive boende i din by, hvor du har din trygge base, dit fundament og dine fremtidsplaner. Jeg ville også ønske for dig, at din mor kunne vise dig den opmærksomhed og interesse, som du ønsker dig og trænger til. Det har vi alle sammen brug for, og jeg tænker, at du nok har ekstra brug for støtte og omsorg nu, hvor du har døjet med angst og depression.

Jeg synes faktisk ikke, det er spor selvoptaget af dig, at du gerne vil blive boende der, hvor du har det godt. Jeg kan godt se, at i praksis er det din mor, der bestemmer, hvor hun (og dermed også du) skal bo, men hun har også et ansvar for, at du trives. Sådan som I har det lige nu kan jeg godt forstå, hvis det kan være svært at få snakket ordentligt om det hele, men efter at have læst dit brev, så er det den tanke, jeg får: at din mor i hvert fald er nødt til at få at vide, hvor meget det her betyder for dig...

Måske føler du, at du har prøvet at forklare hende det, men når det ikke virker som om, hun har forstået det, så kan det godt være, at du skal gå andre veje for at få hende i tale. Jeg lægger mærke til, at du flere gange nævner, at du har hele din familie i området omkring dig, og jeg tænker på, om der mon er nogen af dem, der vil kunne hjælpe dig med at få snakket med din mor? For selv om der er lang tid til sommerferien, skal I stadig kunne holde det hele ud sammen indtil da...

Jeg får også lyst til at lufte en tanke om, hvorvidt du tror det kunne være muligt for dig at bo hos noget af den familie, du har tæt på dig? Det sker ind imellem, at man som teenager får så svært ved at bo sammen med sine forældre, at det kan være en god løsning, at man flytter ind hos noget familie i en periode. Jeg foreslår det, fordi du selv er lidt usikker i forhold til at skulle bo alene, og det kan jeg også godt forstå, du er. Som teenager tror jeg, at man har brug for mennesker omkring sig - voksne der sørger for en tryg og stabil hverdag. For selv om du på mange måder kan klare dig selv nu, er det også rigtig hårdt at skulle stå alene i så ung en alder.

Du kan godt få hjælp fra en sagsbehandler fra kommunen til at undersøge, om det vil være en mulighed for dig at bo f.eks. hos noget familie. Eller om du og din mor kunne få noget hjælp til at fungere bedre som familie. Det kan man nemlig også få hjælp til gennem kommunen, og det ved jeg, at rigtig mange børn og unge har været glade for. Det kan nemlig godt tyde på, at din mor ikke har så meget overskud, og det har selv voksne brug for hjælp til ind imellem...

Så kunne du - for at undersøge dine muligheder, før du træffer dit svære valg - have mod på at ringe til din kommune? Du kan godt ringe til den åbne, anonyme rådgivning i første omgang, hvis du bare vil forhøre dig. Det er også en mulighed, at vi her fra Børns Vilkår hjælper dig med at finde ud af, hvad du har af muligheder. Det gør vi ved at lade en bisidder snakke med dig og hjælpe dig med at kontakte din kommune. Vores bisiddere har hjulpet mange børn og unge, som havde det svært derhjemme, og vi vil også rigtig gerne hjælpe dig. Start evt med læse lidt om det her http://www.børnetelefonen.dk/bisidder - og hvis du vil høre mere om det, kan du ringe på 116 111.

Jeg fornemmer ret tydeligt ud fra dit brev, at du har en handlekraft og en stædighed, der kan blive en rigtig vigtig styrke for dig i alt det her. Du har også en klar følelse af, hvad der er godt for dig, og hvad du ikke vil finde dig i. Kæmpe respekt for det! Hold fast i din evne til at mærke efter indeni, og lyt til den indre stemme og de advarsler, du ind imellem får, når tingene går i en forkert retning. Så tror jeg, du vil træffe de rigtige valg...

Som sagt vil vi rigtig gerne hjælpe dig, men prøv evt. også at søge råd hos en af dem fra din familie, som bor tæt på dig - du kan jo vise dit brev her, for det forklarer meget konkret og tydeligt, hvad der er på spil for dig...

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat