Mig og min mor..
Hej,
min mor og jeg er her for nyligt kommet op at skændtes og det endte rimeligt voldsomt. Det startede med at min mor kom hjem fra arbejde, og lige så snart hun kom ind af døren begyndte hun at råbe af mig, fordi hun syntes at der var for meget lys tændt. Jeg fortæller til hende at fordi jeg har meget lys tændt er fordi jeg var i gang med at rydde op efter mig selv. Det troede hun så ikke på, så hun råbte så videre.
Lidt senere på aftenen kølede hun lidt af, men hvis man kom til at sige noget der ikke lige passede hende kom hun helt op i det røde felt igen. Jeg syntes det var super træls, for det var nærmest som om man var en elefant i et rum fyldt med tegnestifter. Pludselig ud af det blå begynder hun igen at råbe af mig fordi jeg havde glemt at fjerne en cardigan, som jeg lige havde taget af. Jeg fjernede den og lagde den på mit værelse, men hun fortsatte med at råbe af mig. Så jeg råbte tilbage og sagde at hun skulle holde sin mund osv. Hun begyndte på at gå helt over til mig og sagde en masse ting som hun ved jeg ville blive ked af det over. Jeg sagde igen at hun skulle holde sin mund og smækkede døren i hovedet på hende.
Da jeg så kommer ud i gangen begynder hun igen med at sige en masse om at hun hader mig, at hun ikke elsker mig og at jeg bare skal flytte hjem til min far. Og det med at jeg skal flytte hjem til min far ved hun at jeg hader at høre, for min far og jeg har nogle problemer. Vi begynder så at bande og svovle, og min mor begynder så igen at nærme sig mig, og råber. Jeg ved ikke hvad der går af mig, men jeg kommer til at slå hende, jeg ved godt det er forkert, men hun har gjort det før, så hun er ikke selv helgen.
Hun smider så min taske (hvor min computer er i) ud af døren og en masse andet af mine ting. Jeg blev så sur for hun begynder altid at smide med mine ting når hun er sur, hvilket jeg aldrig kunne finde på at gøre med hende. Jeg gik så ud for at hente mine ting, da hun låser døren bag mig, og ville ikke lukke mig ind. Jeg stod så udenfor med nattøj og bare fødder og græd fordi hun ikke ville lukke mig ind. Jeg spørger så om jeg ikke måtte få min mobil så jeg i det mindste kunne ringe til min far, så han kunne hente mig. Hun afleverer så min mobil gennem brevsprækken. Hun smider lidt efter en jakke ud til mig, og på en eller anden måde får jeg klemt mig ind ad døren.
Siden da har jeg ikke snakket med min mor, men jeg vil ikke være den der siger undskyld for det er altid mig der først skal sige det, for det åbenbart altid mig der er grunden til hele skænderiet. Jeg ved godt jeg gik over grænsen, men jeg føler også at hun skal sige undskyld, hvilket hun aldrig gør.
Er det mig der er helt galt på den???
Kh. Aarhus-pigen
P.S ved godt at brevet blev rimelig langt, men havde bare brug for at komme ud med det…
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.