Brev

Mig og min mor..

Hej,

min mor og jeg er her for nyligt kommet op at skændtes og det endte rimeligt voldsomt. Det startede med at min mor kom hjem fra arbejde, og lige så snart hun kom ind af døren begyndte hun at råbe af mig, fordi hun syntes at der var for meget lys tændt. Jeg fortæller til hende at fordi jeg har meget lys tændt er fordi jeg var i gang med at rydde op efter mig selv. Det troede hun så ikke på, så hun råbte så videre.

Lidt senere på aftenen kølede hun lidt af, men hvis man kom til at sige noget der ikke lige passede hende kom hun helt op i det røde felt igen. Jeg syntes det var super træls, for det var nærmest som om man var en elefant i et rum fyldt med tegnestifter. Pludselig ud af det blå begynder hun igen at råbe af mig fordi jeg havde glemt at fjerne en cardigan, som jeg lige havde taget af. Jeg fjernede den og lagde den på mit værelse, men hun fortsatte med at råbe af mig. Så jeg råbte tilbage og sagde at hun skulle holde sin mund osv. Hun begyndte på at gå helt over til mig og sagde en masse ting som hun ved jeg ville blive ked af det over. Jeg sagde igen at hun skulle holde sin mund og smækkede døren i hovedet på hende.

Da jeg så kommer ud i gangen begynder hun igen med at sige en masse om at hun hader mig, at hun ikke elsker mig og at jeg bare skal flytte hjem til min far. Og det med at jeg skal flytte hjem til min far ved hun at jeg hader at høre, for min far og jeg har nogle problemer. Vi begynder så at bande og svovle, og min mor begynder så igen at nærme sig mig, og råber. Jeg ved ikke hvad der går af mig, men jeg kommer til at slå hende, jeg ved godt det er forkert, men hun har gjort det før, så hun er ikke selv helgen.

Hun smider så min taske (hvor min computer er i) ud af døren og en masse andet af mine ting. Jeg blev så sur for hun begynder altid at smide med mine ting når hun er sur, hvilket jeg aldrig kunne finde på at gøre med hende. Jeg gik så ud for at hente mine ting, da hun låser døren bag mig, og ville ikke lukke mig ind. Jeg stod så udenfor med nattøj og bare fødder og græd fordi hun ikke ville lukke mig ind. Jeg spørger så om jeg ikke måtte få min mobil så jeg i det mindste kunne ringe til min far, så han kunne hente mig. Hun afleverer så min mobil gennem brevsprækken. Hun smider lidt efter en jakke ud til mig, og på en eller anden måde får jeg klemt mig ind ad døren. 

Siden da har jeg ikke snakket med min mor, men jeg vil ikke være den der siger undskyld for det er altid mig der først skal sige det, for det åbenbart altid mig der er grunden til hele skænderiet. Jeg ved godt jeg gik over grænsen, men jeg føler også at hun skal sige undskyld, hvilket hun aldrig gør.

Er det mig der er helt galt på den???
Kh. Aarhus-pigen
P.S ved godt at brevet blev rimelig langt, men havde bare brug for at komme ud med det…

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige fra Århus,

Tak for dit brev, som rigtigt flot beskriver, hvor svært det er for dig med din mor lige nu. Dit brev er ikke spor for langt. Du fortæller, hvad der er sket mellem dig og din mor på sådan en måde, at jeg godt kan forstå, at det er rigtigt svært hjemme hos jer lige nu.

Først vil jeg sige, at det bestemt ikke er dig, der er galt på den. Det er selvfølgeligt ikke i orden at slå, som du også selv skriver, men det er dine forældres ansvar at passe på dig, til du bliver 18 år, og det betyder, at det er dem, som skal skabe en ramme omkring dig, som er tryg og rar at vokse op i, og det er de voksne, der skal være voksne. Det lyder det ikke til at være hjemme hos dig lige nu.

Jeg vil gerne rose dig for at være så god i starten af jeres konflikt, hvor du flot fortæller din mor, at lyset er tændt, fordi du rydder op. Det er flot, at du kan bevare roen og fortælle, hvad det er, du laver. Du beskriver flot med tegnestift og elefanter, hvordan det er at være i stue med en forælder, man ikke ved hvornår tænder af. Det er en følelse, som du deler med mange andre unge, der har det svært med deres forældre. Det er ikke i orden at skulle leve i sådan et psykisk pres.

Måske har din mor det ikke godt lige nu. Måske er hun presset eller noget andet. Men det er bestemt ikke dit ansvar at passe på din mor. Din mor må få den hjælp, der skal til af en voksen. Som du sikkert godt ved, er det ikke i orden at slå børn i Danmark. Det er heller ikke i orden at bruge psykisk vold, som at true, som din mor gør. Jeg kan virkelig godt forstå, at det er hårdt for dig, og at du bliver helt i tvivl om, det er dig, der er noget galt med. Jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at der kommer noget hjælp til jeres familie, så I kan få det godt sammen. Tit skal der hjælp til, når tingene er kørt så meget af sporet, som det er hjemme hos dig.

Har du en voksen, som du føler dig tryg ved, en lærer på din skole, en venindes mor, en anden i din familie, en sportstræner eller en hel anden, som kan hjælpe dig med at få lagt en plan for, hvordan I sammen kan få det bedre hjemme hos dig. Der findes på kommunen en sagsbehandler til alle borgere, som har pligt til at gå ind og hjælpe en familie som din. Det, tænker jeg, kunne være en start for dig og din familie. Jeg ved godt, at det er svært at få taget hul på sådan en samtale, selvom det er en, man har det godt med, men jeg håber, at du kan holde fast i det mod, som du har haft ved at skrive til os. Måske kan du vise vedkommende dit brev til os og mit svar. Heri beskriver du præcist hvordan det er at være dig lige nu og hvilke tanker du går med.

Det kan også være, at det hele er for uoverskueligt for dig lige nu, og at du skal starte med at ringe til BørneTelefonen, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig. Du ringer anonymt. Det er også muligt igennem Børns Vilkår at få en bisidder. En bisidder er en voksen, der kan hjælpe dig med at komme i kontakt med kommunen, så du og din familie kan få den hjælp der er behov for. Du kan læse mere via dette link: https://bornetelefonen.dk/bisidder.

Jeg håber, du får den hjælp, du har brug for.

 De bedste hilsner BørneTelefonen

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat