Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mig og min lillebror ved ik hvad vi nu skal gøre

Hej BørneTelefonen.

Jeg er en pige på 13 år, og her for tiden har jeg det altså ikke særlig fedt.

Det hele startede for næsten to år siden da mig og min familie var ude at rejse, de eneste der var i vores lejlighed var mig, min mor og min bonusfar. De andre var ik hjemme.
Min mor og bonus far går på et tidspunkt ind på deres værelse og kort tid efter ved jeg godt hvad der foregår der inde, det er en af de mest ubehagelige oplevelser i mit liv.

Og nu her i sommerferien har vi lige været tilbage samme sted at holde ferie som sidst, jeg kan mærke at jeg ik bryder mig om at være i lejligheden, men så en af de sidste dage ligger jeg på mit eget værelse og taler med min lillebror på 10 år, han siger så at han også har oplevet det samme som jeg gjorde et par år tidligere, og jeg syntes simbelthen det er så synd for ham at han nu skal gå og være bange for at det skal ske igen.

Det skal lige siges at vi pga det her ik har det mega fedt med vores mor og bonusfar for tiden, især ik min lillebror som går og er rigtig ked af det hver dag. Det samme var jeg også i starten, men nu tænker jeg bare at det er et tegn på at de elsker hinanden, men mig og min lillebror ville bare så gerne have at de kunne elske hinanden imens vi er hos vores far.

Vi står nu begge i den situtation at vi ikke har nogen anelse om hvordan vi skal komme videre og glemme det igen, håber i vil hjælpe.

Hilsen pigen og hendes lillebror.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år - og hendes lillebror!

Jeg kan faktisk godt forstå, at I gerne vil være fri for at lytte på, at jeres mor har sex med jeres bonusfar. Ingen børn bryder sig om at tænke på de voksne har sex, selvom de godt er klar over det sker. 

Du har fuldstændigt ret i, at det er et tegn på, at de elsker hinanden, at de har sex med hinanden. Men det er en privat sag at have sex med sin kæreste. Det behøver andre ikke lytte til.

Jeg tænker, at jeres mor og jeres bonusfar måske har været så smækforelskede i hinanden, at de ikke har tænkt på, at du og din lillebror ufrivilligt kom til at lytte med på, hvad de havde gang i.

Jeg tror ikke, man kan glemme ting, der har gjort et stort indtryk på en - men jeg tror på, at man kan komme videre, når man forstår, hvad det handler om og når man véd, hvad man selv kan gøre, hvis man kommer til at stå i situationen igen.

Gad vide, hvad der kunne ske ved, at I taler med jeres mor om, hvordan det fylder inde i jeres hoverder?! Måske kunne det give jer lidt mere ro at dele det med hende? Måske vil hun sige, at det var uheldigt, at I kom til at lytte med på deres sex og at det ikke sker igen fordi de nu er mere opmærksomme på, hvor I er henne, når de har sex med hinanden?

Det kan også være, at I kan aftale med jeres mor, hvad I kan gøre, du og din lillebror, hvis I kommer til at høre det en anden gang? Måske vil det være smart, at jeres værelser ikke ligger lige ved siden af de voksnes soveværelse, så de voksne kan have sex i fred og I kan være i fred for at høre det. Måske er der andre ting, I kan aftale sammen med jeres mor, som kan ændres, så du og din lillebror kan få ro inde i jeres hoveder?

Du kan overveje at vise din mor dit brev til os og mit svar tilbage, hvis du og din lillebror er i tvivl om, hvordan I starter på denne snak med jeres mor. Jeg ønsker dig i hvert fald held og lykke og håber, I finder nogle gode løsninger sammen med jeres mor.

Mange hilsner fra Børnetelefonen.

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat