Kære pige
Tak, for dit brev. Jeg kan se, at du har oplevet mange svære ting, som du skal forholde dig til, og jeg kan godt forstå, at dette er svært. Men hvor er det flot, at du har skrevet her, så du kan få lettet dit hjerte og få nogle råd.
Du skriver, at du selv er blevet overfaldet, hvilket selvfølgelig går dig på. Har du mon snakket med nogen om dette? Sådan tænker jeg om mange af de ting, du skriver. Når jeg læser alt, hvad du skriver, tænker jeg først og fremmest, at du har brug for nogen at snakke med. En eller flere fortrolige, som du kan fortælle dine oplevelser og tanker til, og som kan hjælpe dig med at få bearbejdet det. Har du mon én, som du kan forestille dig at snakke med?
Jeg tænker, at en lærer kunne være en god mulighed. En lærer har faktisk pligt til at hjælpe dig, og kan måske kan han/hun hjælpe dig med at få kontakt til nogle fagpersoner, som ved mere om de specifikke ting, du har oplevet.
En anden mulighed kunne være at gå til din læge. Din læge kender til muligheder for psykologhjælp, og hvad der ellers kunne give mening for dig, og kan henvise dig, hvis det er et behov. Jeg er godt klar over, at det er svært at åbne op og tale om alle disse ting, men jeg tror virkelig, at det er den hjælp, du har brug for først og fremmest.
Jeg ved ikke, om du har mulighed for at snakke med dine forældre om, hvordan du har det? Måske er de også påvirkede af, at din mor er blevet stukket ned, og jeres hus brændte, men måske de alligevel kan være en god støtte for dig.
Det bekymrer mig meget, at du skriver, at du cutter, og at du ikke tror, at nogen ville savne dig, hvis du ikke var her mere. Jeg håber, at du trods denne følelse, har nogen omkring dig, som du kan dele disse tanker med. Jeg vil anbefale dig at ringe til BørneTelefonen på 116111, den er åben fra 11 - 23 hver dag, og der sidder folk klar, som gerne vil snakke med dig om alt, hvad du har oplevet.
Kram og tanker fra
BørneTelefonen
