Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mellem himmel og jord.

Kære brevkasse.

Jeg har sendt jer så mange tekster, men aldrig fået noget svar.

Jeg har prøvet så mange gange at kæmpe og bare holde ud, men jeg ender altid der hvor jeg tænker, at det intet nytter alligevel.

Jeg bærer rundt på så meget sorg, og så meget smerte.

Jeg har tit prøvet at beskrive, hvad jeg føler, og hvordan jeg har det. Ingen ord passer til. Det er som om, at lige meget hvad jeg prøver og gør, er det forkert.

Jeg føler mig så ensom og fortabt. Min far er akoholiker og er skredet for længst, på grund af noget jeg gjorde. Han forlod mig og mine to ældresøskende.

Jeg taler slet ikke med min papfar. Han ignorere mig. Da jeg var mindre slog han mig, og da jeg sagde det til min mor, fik han mig overtalt til, at sige til min mor at jeg løj.

Forleden aften var jeg alene hjemme med ham, og pludselig kaldte han på mig. Jeg gik ud fra mit værelse, for at høre hvad det var, og opdagede en tallerken ude foran min dør med min aftensmad på.

Jeg føler mig så usynlig, og jeg kan ikke beskrive hvordan.

Jeg har haft kontakt med AKT læren på min skole (min klasselærer). Jeg har haft kontakt med en psykolog og en kontaktperson. Jeg har talt med min mor. Intet virkede for mig. Jeg ændrede mig slet ikke, på nogen som helst måde. Jeg fik det hverken værre eller bedre.

Jeg så min søster blive sexsuelt overgrebet af en ældre, og jeg løb hen og kæmpede mod ham, fordi jeg ville have min storesøster fri, og det fik jeg også. Jeg var i retten sidste år. Jeg har det stadig som om at det hele skete igår.

Jeg kom ind i en periode hvor jeg skar i mig selv, brændte mig selv, sultede mig selv, kastede op, trænede hele tiden, rev i mig selv og ville begå selvmord. Jeg kom over det.

Mine veninder støttede mig hele vejen igennem, og jeg talte rigtig meget med skolens AKT lærer.
 
Jeg fik det bedre, men efter sommerferien hvor jeg lige er kommet i niende klasse, er alt røget på gulvet.

Jeg arbejder i en SuperBrugs, og jeg elsker det. Vi har det rigtig sjovt sammen, alle sammen. Efter jeg startede der, gav hele mit liv mening igen.

Pludselig igår da jeg var på arbejde, så jeg alle billederne i mit hoved fra den dag, min søster blev overgrebet.

Jeg savnede mig far mere end nogensinde, og jeg kunne slet ikke fungere.

Min chef blev ved med at sige, at hun kunne se jeg var ked af det, og mange andre også kunne se det. Det vrimlede med folk som spurgte om jeg var okay, eller havde brug for at tale. Jeg var så tæt på at fortælle om hele mit liv. De kender mig jo ikke. De aner ikke hvad jeg har været igennem, og jeg ville ønske at jeg bare kunne sætte mig ned og fortælle dem det hele, så de også ved, hvorfor jeg har dage som jeg havde igår.

Jeg er ofte glad, men nogen gange gør det for ondt.

Jeg ved slet ikke hvor jeg skal gøre af mig selv, og har bare lyst til at fortælle alle om det, og håbe på at nogen hører mig.

Kærligst mig.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære duTak for dit brev, som jeg vil forsøge at besvare, så godt jeg kan. Det er super ærgerligt, at du har skrevet flere gange, uden at få svar. Godt at du bare blev ved med at skrive...

Jeg kan forstå, at du har haft det svært længe og har været i behandling hos en psykolog og sideløbende har haft samtaler med din AKT lærer.Måske skulle du fortælle din kontaktperson, din AKT lærer, at du føler, du igen har det svært? Du har været igennem et behandlingsforløb, som jeg kan forstå på dit brev, at du ikke føler, har hjulpet dig. Derfor tænker jeg, at du skal finde en voksen, som du har tillid til og forklare, hvordan du har det lige nu. Tror du ikke det, du kunne kontakte din klasselærer igen? Du og din familie har helt klart brug for hjælp. Når du fortæller, hvordan din papfar reagerer, så kunne det måske være godt, hvis en familiebehandler fra kommunen, kunne hjælpe jer? Jeg ved godt, det kan virke uoverskueligt for dig – at få den rigtige hjælp. Men her i Børns Vilkår har vi en bisidderordning. En bisidder er en person, som hjælper børn og unge, når de skal tale med kommunen. En bisidder kender meget til børns rettigheder, og det kan være godt, at have sådan en voksen ved sin side. En voksen som sørger for, at der bliver lyttet til, hvad du siger, og som hjælper dig, med alt det svære, fx at ringe/skrive til kommunen, lave aftaler, tage til møde osv.

Måske kunne det være rart for dig at få en bisidder til at hjælpe dig? Hvis du tænker, at det vil du gerne, kan du ringe til dem på nummer 35 55 55 59, eller du kan ringe til BørneTelefonen på 116 111 og få rådgiveren til at hjælpe dig, med at få en bisidder.

Vi vil rigtig gerne hjælpe dig, og jeg håber, du har mod på, enten at kontakte din klasselærer eller ringe til en af de to numre.
Kærlige tanker BørneBrevkassen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat