meget dårligt forhold til min mor

Kære du Mange tak for dit brev til BørneBrevkassen. Du skriver det så fint, så jeg synes, jeg får en fornemmelse for, hvad det er, der er besværligt i din familie. Jeg vil rigtig gerne prøve, om jeg kan skrive nogle tanker ned til dig, som du forhåbentlig kan bruge. Jeg hæfter mig især ved to ting i dit brev. Det ene er, at dine problemer med din mor har stået på i de senere år, efter du er blevet mere voksen, og det andet er, at du skriver, at du ved, at det kan blive anderledes. Jeg synes, det er et rigtig godt udgangspunkt for, at noget kan blive anderledes.Allerførst vil jeg sige, at vi her på BørneTelefonen kender rigtig godt til, at unge kan få det svært med deres forældre, når de bliver ældre og selv har en mening om, hvordan de gerne vil leve deres liv - og hvor forældrene stadigvæk gerne vil passe på deres børn, så der ikke sker dem noget. Gad vide om det mon også er sådan, det er i din familie? Der kan være mange grunde til, at din mor skælder meget ud – måske har hun det svært med sig selv og sit liv generelt? Det lyder dog som om, problemerne hovedsageligt er opstået her efter du er blevet ældre, hvor det er naturligt, at du selv ønsker at tage ansvar for, hvornår du skal komme hjem, hvordan din krop ser ud, hvordan du gerne vil tales til og i det hele taget gerne vil leve dit eget liv. Det lyder svært at skulle være i en familie, hvor der er så meget "brok" og "skænderier om latterlige ting". Du siger, at du ikke rigtig ser din mor smile, og du fortæller, at du og din mor ikke stoler på hinanden. Det lyder som om, du er en pige, for hvem det betyder meget, at man kan have det hyggeligt og sjovt sammen, og at det er vigtigt at have tillid til hinanden. Det er godt at have nogle stærke ideer om, hvordan man gerne vil leve sit liv, og jeg kan læse, at du kæmper rigtig meget for det i jeres forhold. Du virker som en stærk pige, der selv efter 5 år ikke har opgivet kampen. Du skriver, at du ved, at "det kan være anderledes". Jeg kunne være nysgerrig på, hvilke minder du mon har fra tiden før de fem år? Er der mon nogle hyggelige ting, I kunne dengang, som du kunne fortælle din mor om? Kan din far mon huske noget fra dengang? Hvor er det godt, at du ikke opgiver kampen, men at du bliver ved med at insistere på at få et bedre forhold til din mor. Jeg synes også, jeg kan fornemme, at din mor heller ikke har opgivet kampen for, at I kan få det bedre sammen. Hvis din mor havde opgivet at kæmpe for et bedre forhold til dig, ville hun måske slet ikke bruge så mange kræfter på at mene noget om, hvornår du for eksempel skal komme hjem, hvordan du skal se ud, og hvilke pligter der skal overholdes. Jeg tænker på, om det mon kan hænge sammen med, at du betyder rigtig meget for hende, og at hun gerne vil passe på dig. Kunne man forestille sig det? Jeg får sådan et billede af to personer, der begge måske føler sig afmægtige og forgæves forsøger at få den anden til at forstå.Mine erfaringer både her fra BørneTelefonen og fra kontakt med unge er, at det kan være så svært at få andre til at ændre sig, fordi der kan være så mange grunde til, at vi reagerer som vi gør. Derfor vil jeg anbefale dig, at du viser dette brev til din mor og din far. Kan din far måske være til hjælp for dig og måske hjælpe dig med at få sagt til din mor – ikke hvad du er vred over -  men hvad det er, du savner, og hvad du gerne vil have mere af? Gad vide hvad din mor ville sige, hvis hun hørte fra dig, at du savner at se hende smile? Din mor siger, at du bare skal sige til hende, når hun er "ond". Mit forslag ville være, at du skulle prøve at sige til hende hver gang, der er en situation, hvor du synes, det er ok eller ligefrem rart at være sammen med hende. Så kan du måske "lære" hende, hvad hun kan gøre, som gør dig glad. For tænk at have en datter, der bliver ved med at kæmpe for, at I kan få det bedre med hinanden – det må da være rigtig rørende for din mor, hvis hun kunne se dine kampe på den måde.Hvor var det dog dejligt at læse, at du har en dejlig kæreste, der støtter dig. Han er da heldig at have en kæreste der "ikke bare lader stå til", men virkelig kæmper for at få det godt sammen med dem, der betyder noget. Kan din kæreste måske se noget i den måde, du er sammen med din mor på, som kan få dig til at tænke nye tanker?Jeg håber rigtig meget for dig, at du får det mere roligt i din familie, så dine dage kan indeholde meget mere af alt det, du værdsætter så højt. Bedste hilsner til dig fra BørneBrevkassen