Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mangler svar på mine tanker

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15

Det er tydeligt, at du har haft mange tanker at kæmpe med. Når det bliver til svære tanker skal man ikke gå alene rundt med. Derfor synes jeg, det er helt vildt sejt af dig, at du har haft modet til at fortælle om det til din lærer og dine veninder. Det er nemlig rigtig vigtigt at give andre mulighed for at hjælpe og støtte dig, når det bliver ekstra svært.

Du skriver i brevet, at du har fortrudt at du fortalte det til dine veninder. Det er helt normalt at føle sådan. At dine veninder reagerer på det, fortæller mig bare, hvor meget de holder af dig. Og måske har de været kede af det, fordi de ikke ved, hvad du har mest brug for. Jeg er helt sikker på, at dine veninder rigtig gerne vil hjælpe og støtte dig alt, hvad de kan. Måske kunne du hjælpe dine gode veninder ved at fortælle dem, hvordan de bedst kan støtte dig, når du har det ekstra svært? Måske har du brug for, at de bare skal holde om dig uden at sige noget? Eller måske har du mere brug for, at I laver noget sjovt sammen, så du for en tid glemmer tankerne? På den måde tror jeg, du kan gøre det nemmere for dine veninder.

Det kan desværre være et stort skridt mellem at tænke tanker og skulle sætte ord på dem. Måske synes du, at dine tanker virker kaotiske? Og måske har du ingen forklaring på, hvorfor du tænker tankerne? Det er alt sammen helt normalt. Det er en god ting, at du skal begynde til psykolog. For psykologer er nemlig rigtig gode til at hjælpe en til at sætte ord på sine tanker. Det er ikke noget, man behøver kunne inden man starter. Det er noget, man kan lære, mens man går til psykolog. Du spørger, hvad du skal sige til psykologen. Jeg synes, at du i dit brev på en rigtig fin måde får sat ord på, hvad du kæmper med. Måske kunne du vise dit brev til psykologen – måske sammen med mit svar? Eller måske kunne du læse det højt for psykologen? Jeg er nemlig sikker på, at brevets indhold vil hjælpe psykologen til bedre at kunne hjælpe dig.  

Du ved det måske ikke selv. Men faktisk er du allerede rigtig godt på vej mod fremtiden. Folk omkring dig ved, hvad du lige nu kæmper med. På den måde har du givet dem bedre mulighed for at hjælpe og støtte dig – det vil de nemlig rigtig gerne. Du starter snart til psykolog. Han eller hun vil kunne gøre dig meget klogere på alle dine svære tanker. Og hos psykologen kan du også lære nogle strategier, du kan benytte for at mindske, styre eller helt komme af med tankerne.

Til sidst vil jeg foreslå dig at printe brevet ud eller gemme det på en anden måde. Så vil jeg foreslå dig at læse brevet igen, når der er gået noget tid. På den måde vil du opdage, at du gradvist får det bedre – og at tankerne over tid bliver færre og sjældnere. Og samtidig vil du også nemmere kunne se, at du bliver gladere og gladere for livet. Og når du kommer helt ud på den anden side, vil du være styrket og gået igennem en kæmpe udvikling. Så har du nemlig lært en hel masse om dig selv – en vigtig viden du kan bruge resten af livet.

Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke fremover. Husk at du altid er velkommen til at skrive og ringe.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat