Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Manglen på hjælp

Jeg er en 14 årig pige som lider af Autisme, ADD og en svær angst.

jeg går i 8 klasse og har svært ved at få lavet mine lektier. Jeg har konstante tvangstanker om jeg går tingene rigtigt eller ej. Mine forældre er ikke lette og snakke med eller be’ om hjælp.

Bare igår spurgte jeg min mor om hjælp til min tysk opgave men min mor sagde jeg skulle ikke lave lektier fordi jeg ville forstyrre hende mens hun snakkede med min faster. Det her sker ofte.

Min far bliver sur hvis jeg forstyrrer mens han spiller og min mor er afhængig af Facebook. Jeg har to ældre brødre men den ene er ordblind og den anden er konstant på arbejde.

Jeg har spurgt om offentlig lektie hjælp siden Oktober. Jeg har mistet 4 års undervisning på grund af special skoler og nu er jeg på folkeskole.

Min mor står for alt når kommunen bliver indblandet og hun ignorere mine forslag og siger jeg skal klare mig selv. Jeg ved ikke hvem jeg skal gå til for at spørge om lektiehjælp. Min skole har ikke lektie cafeer for udskolningen.

Men min mangel på hjælp er ikke kun for lektier. Min læge har været efter min mor mange gange angående mit helbred. Han mener hun ikke tager mit helbred seriøst nok. Min far har en anden læge.

Jeg har konfronterede mine forældre om alt det her men jeg har fået skæl ud hver eneste gang. Jeg har også nævnt det for mine venner men vi ved ikke hvad vi skal gøre.

Jeg er ikke god til at sætte ord på mine følelser, så jeg ved ikke om det her er forståeligt. kort fortalt føler jeg mig utrolig overset af mine egne forældre.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14

Jeg kan godt se, du virkelig kæmper for at få din familie til at forstå, hvad det er du står i. Jeg forstår godt, at du er frustreret, for jeg kan godt høre på dig, at du virkelig godt kunne tænke dig mere støtte fra dine forældre. Det kan godt være, at du ikke tror, du er god til at sætte ord på dine følelser, men det synes jeg da, du gør utrolig godt i dit brev her. Du er rigtig god til at gøre din situation forståelig for mig, synes jeg. Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig til at finde den hjælp, du søger.

Og hvor er det godt, at du reagerer på følelsen af ikke at have nogen, som vil hjælpe, og skriver herind. At du vælger at skrive herind, fortæller mig nemlig, at du endnu ikke har opgivet at finde hjælp.

Mit råd til dig for at finde hjælp er at snakke med din klasselærer eller en anden lærer, som du er tryg ved. Måske kunne i snakke om at finde en lektiecafe. Hvis du føler dig tryg ved at snakke med ham eller hende om lektiecafeen, kunne du måske finde noget af det mod, som du har vist ved at skrive herind, til at fortælle om dine tanker om at være 4 års undervisning bagud. Husk at få spurgt helt konkret ind til, om hun eller han oplever det som problem i forhold til, hvordan du klarer dig i skolen.

Grunden til jeg råder dig til at snakke med din lærer er, at læreren kan indstille dig til ekstra hjælp, hvis det virker nødvendigt.

I forhold til at finde hjælp andre steder i dit liv, ved jeg at flere kommuner har grupper, hvor børn med samme problematikker, diagnoser og lignende, mødes og støtter hinanden i de udfordringer, som de kæmper med. Måske har din kommune har et lignende tilbud.

Hvis du ønsker hjælp til at undersøge det, er du altid velkommen til at ringe til en af vores søde rådgivere på BørneTelefonen på nummer 116 111

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat