Kære dreng på 12 år!
Hvor er det godt, at du skriver herind. Det lyder som om, at du og din mor har det lidt svært for tiden.
Det er forældres ansvar, at passe på deres børn; at hjælpe og støtte dem, og sørge for at de får omsorg og tryghed.
Det findes der nogle regler for, i noget der hedder "Forældreansvarsloven". Og det hører med til at passe på sit barn, at barnet får mad. Så nej, din mor må ikke lade være med at give dig mad.
Alle kan komme til at true med noget, selvom man ikke mener det. Det kan voksne komme til. Det kan børn komme til. Det behøver ikke at betyde, at det er noget din mor ønsker, skal ske i virkeligheden. Men det gør det ikke okay - det er ikke i orden at din mor truer dig.
Når jeg læser dit brev, får jeg lyst til at fortælle dig, hvad jeg tænker om situationen hjemme hos dig. Jeg håber, at det er okay? Jeg ved nemlig, at mange børn og unge, i perioder har det som du (og din mor) har det.
Jeg forestiller mig, at din mor holder af dig og aller helst vil være en god mor for dig. Lige nu, har I en periode, hvor I skændes meget. Det er, som du siger, ganske almindeligt. Men nogle gange kan man have brug for, at blive bedre til, at man vil være uenige engang i mellem - nogle gange tit. Det lyder som om, at jeres skænderier "køre mere og mere op", når det ender med, at du låser dig inde og din mor kommer til at true.
Når hun kommer til at true dig eller du låser dig inde, gætter jeg på, at I måske begge "får nok" og ikke føler at den anden lytter, eller at I ikke føler jer forstået - er det noget du kan genkende?
Gad vide, hvad der kunne komme ud af, at du og din mor talte om de her skænderier? Du kunne f.eks. starte med at fortælle, hvordan du oplever det. I kunne tale om, hvordan ønsker jer, at det skal være i jeres familie? Har du mod på dét?
Jeg tror det er vigtigt, at I tager sådan en snak, når I ikke skændes. I kunne lave noget rart sammen - gå på café, gå en god tur eller noget andet.
Du kan måske starte med, at skrive ned for dig selv, hvornår du synes det er svært. Hvis I kunne tale om dette, kunne I måske aftale jer frem til nogle løsninger, som dur for jer begge to?
Måske har du en god ven, din far eller en anden god voksen, som du kan tale om det med. En der måske kan hjælpe dig med at tale med din mor?
Jeg tænker ikke, at man skal vænne sig til, at skændes i familien. Du og din mor kan i stedet for øve jer på, at fortælle hinanden, hvordan I godt kan tænke jer, at have det derhjemme.
Som regel har man lyst til, at have det godt med andre. Det gælder i familien, med vores venner eller i skolen. Vi har alle sammen brug for at lære, hvad der skal til for, at man har det godt sammen. Det plejer at være i vores familie, at vi øver os på dette.
Nu kom jeg til at svare på mere, end du spurgte om. Jeg håber, det er okay for dig? Jeg ønsker dig i hvert fald masser af held og lykke, med at få det rart med din mor.
Mange hilsner fra BørneTelefonen
