Hej Dreng fra Nordsjælland.
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du bliver frustreret over, at dine forældre tager dine ting. Jeg kan forestille mig, at det især er svært, når de tager nogle af de ting, som betyder meget for dig, som f.eks. din PlayStation. Det er rigtig fint og meget modent, at du har forsøgt at tale med dine forældre. Derfor kan jeg også godt forstå, at det går dig på, når du føler, at de afviser dig
Du spørger, om dine forældre må tage dine ting. Det er sådan, at når du er under 18 år, så er det dine forældre, der har myndigheden og ansvaret for dig. De bestemmer over dig, og de må også gerne tage ting fra dig, hvis de mener, det er bedst for dig. Derfor bliver jeg også lidt nysgerrig på, hvorfor de gør det? Har I talt om det? Jeg tænker nemlig, at det er vigtigt i en familie, at man respekterer hinanden og hinandens ting. Der skal derfor helst være en god grund til, at de tager dine ting. Mon de har fortalt, hvorfor de har taget din playstation og om du får den tilbage igen? Den kunne du spørge om, så du ved de to ting.
Jeg tænker, at du allerede er på rette vej, ved selv at tale med dine forældre om, hvordan du har det med, at de tager dine ting. Nogle gange er det bare sådan, at det kan være rigtig svært, at lytte til hinanden, når man står i en konflikt og måske i forvejen har set sig sur på hinanden. Man kan simpelthen være så træt af at diskutere, at man til sidst glemmer at lytte til, hvad der bliver sagt. Jeg tænker, at det måske er det, der sker, når du og dine forældre bliver sure på hinanden?
Mit råd til dig er derfor at skrive alle dine tanker og frustrationer ned i et brev og komme med forslag til, hvordan I kan lave aftaler I kan blive mest enige om, fx Playstation. Det kan være spilletid eller andre ting, som har gjort, at de har taget den? Og spørge dem om, hvad de synes der skal til for, at det bliver godt mellem jer. Det er jo jer alle, der skal gøre noget for at det bliver godt. Brevet kunne du give til dine forældre, som så i ro og mag kan læse det igennem, inden I snakker sammen. I brevet kunne du nævne, at du føler dig afvist, når du prøver at tale med dem, og at du godt kunne tænke dig, at I blev bedre til at snakke sammen. Du kunne måske forslå, at I én gang om ugen havde en 'snakke dag', hvor I kunne tale om de ting, der gik hinanden på og hvordan I går og har det. På den måde kan det være, at I undgår at komme helt derud, hvor I bliver så uvenner, at de tager dine ting? Måske I også kunne lave en slags kontrakt, hvor I aftaler, hvad der skal ske, hvis man ikke overholder de aftaler, der bliver lavet?
Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og ønsker dig alt muligt held og lykke.
Mange kærlige hilsner BørneTelefonen
