Kære pige
Tak for dit brev. Hvor er du bare en betænksom søster. Jeg kan forestille mig, at din lillesøster er rigtig tryg ved dig og stoler på dig, nå hun kommer til dig med det, hun synes er svært. Det er dejligt for din søster, at hun har sådan et menneske i sit liv. Du har et stort hjerte og ønske om at hjælpe din søster, men samtidig har du et stærkt moralsk kompas, der fortæller dig, at det ikke nødvendigvis er den rette løsning, at du tager med hende til lægen, når du ikke er hendes mor. Jeg synes, du lyder til at være en super stærk pige!
Det er jo sådan, at når først naturen har 'bestemt', at hun skal have sin menstruation, så kan man ikke stoppe den, eller få den til at gå væk. Man kan få p-piller, som du beskriver, men det får jo heller ikke selve menstruationen til at gå væk. Man kan lidt bedre sikre sig, hvornår den kommer, og at den kommer regelmæssigt.
Som du beskriver det i dit brev, så virker din søster meget generet af det, og derfor kan det måske være en grund til, at lægen vil give hende p-piller, selvom hun er meget ung. Men jeg er ikke læge og er derfor faktisk ikke i stand til at udtale mig om det med sikkerhed eller kende til andre metoder, der kan hjælpe din søster med at kontrollere menstruationen.
Jeg synes dog bestemt, at jeres/din søsters ide om at opsøge en læge er rigtig god. Om ikke andet så for at få en snak med lægen om hendes tanker omkring det at få menstraution i en ung alder. Jeg kommer til at tænke på, hvad det mon er der gør, at jeres/din mor ikke kender til din søsters svære tanker om menstruation? Kunne det måske være en ide at tale med hende om at lade hendes/jeres mor kende til det hele? Og måske også rent faktisk gå med hende til lægen?
Eller måske det kan være, at der er en anden voksen, som du eller din søster kan tale med? Eller som I kan tale sammen med, hvis din søster er tryggest ved det? Det kan også være en sundhedsplejerske på hendes skole måske? Det kan være et skridt nærmere at komme til lægen, men måske ikke føles som så stor en mundfuld til at starte med.
Du beskriver, at hun rigtig gerne vil af med sin menstruation, fordi hun er rigtig aktiv. Man kan ofte sagtens være rigtig aktiv, selvom man har menstruation, man skal bare lige lære sin nye situation at kende og lære sin krop at kende på en ny måde. Det kan måske berolige din søster lidt, inden hun eller I får talt med en voksen om det, som kan hjælpe hende. Det, at få din søster til at tale med nogen om hendes bekymringer, tror jeg i hvert fald kan være rigtig vigtigt.
Nogle gange kan man komme til at reagere rigtig stærkt på noget, selvom det faktisk ikke er det, der er problemet. Jeg ved ikke, om det er tilfældet med din søster, men måske det i hvert fald kan være en ide at få afklaret? Så I er sikre på, at der ikke er noget andet, der gør hende ked af det, men menstruationen der blot har 'fået skylden' og fået hende til at reagere. Giver det mon mening for dig? Nogle gange kan man også blive rigtig forskrækket, når man mærker nogle forandringer på sin krop, som man ikke kender. Og måske det også kan have været med til, at din søster får stærke reaktioner på, at hun er begyndt at få menstruation.
Til sidst vil jeg minde dig om, at det bestemt også er en mulighed, at din søster ringer, chatter eller sms'er til BørneTelefonen. Så vil der altid sidde en voksen klar til at lytte.
Jeg håber alt godt for dig og din søster, hun er i hvert fald i trygge hænder med dig som storesøster, fornemmer jeg, det må du huske at være stolt af. Men husk også at passe på dig selv.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
