Må intet

Kære pige på 15 år.

Jeg forstår, at det er frustrerende når man føler, man ikke har lov til særlig meget. Det hører vi også fra mange andre børn og unge på BørneTelefonen.

Jeg fornemmer, det måske også handler om, at du har en oplevelse af, at dine venner har lov til nogle andre ting end dig. Er det mon rigtigt? Det er i hvert fald let at komme til at sammenligne sig med sine venner. Men måske de også nogle gange oplever, at deres forældre sætter regler for dem, som de ikke er helt enige i?

Du spørger, om du er forkert på den med turen til Bakken, og om tidspunkterne du skal være hjemme er fair. Jeg vil meget gerne prøve at skrive lidt til det og give dig nogle råd med på vejen.

Skal ens forældre bestemme alt?

Som du også selv skriver, så har ens forældre ret til at opdrage en, som de synes er rigtigt. Så længe de stadig behandler én godt og ikke krænker ens rettigheder. De har nemlig også pligt til at passe godt på én.

Men som barn og ung har man stadig også ret til at blive hørt og inddraget i beslutninger, der handler om en selv. Men man kan ikke altid selv få lov at bestemme. Det skal dog gerne være sådan, at man bliver inddraget mere og mere, jo ældre man efterhånden bliver.

Hvad angår Bakken, så forstår jeg virkelig, at du gerne vil med. Det lyder til at du og dine veninder har gjort meget ud af gaven, og har glædet jer til en dag sammen. Men det kan det være, der er noget særligt, der gør, at din mor tænker, det ikke er en god idé. Det lyder fx også til, at du bor længere væk end dine andre veninder. Er det mon rigtig forstået?

Du er virkelig reflekteret og meget eftertænksom. Jeg ser, at du også kan se mange af tingene fra din mors side. Det er enormt flot, og det får mig til at tænke, du er ret moden og velovervejet. Det kan være en god ting, sådan at man løbende kan blive mere selvstændig og få lov til prøve flere ting af selv.

Hvad kan du så gøre nu?

Du har allerede gjort meget! Det er super flot. Men nogle råd herfra kunne være;

• Skriv et brev til din mor. Du har været enormt god til at forklare dine tanker, følelser og ønsker. Måske kan det at skrive et brev være en god måde at starte samtalen på? Du kan også vælge at vise din mor brevet her og mit svar.
• Hvornår skal man snakke om det, man er uenige om? Det kan være en god idé at snakke eller vise et brev til din mor på et tidspunkt, hvor I er glade, og hvor der er god tid til, at I kan få snakket ordentligt.
• Fortæl din mor, hvad turen til Bakken og reglerne for hvornår du skal være hjemme, betyder for dig. Det kan være en god idé at dele hvilke tanker, oplevelser og bekymringer, du gør dig. Betyder det, at du ser mindre til dine venner, end du har lyst til? Betyder det, at du bliver ked af det? Hvornår er det faktisk okay for dig, at din mor stadig sætter rammer for dig? Og er der mon noget, din mor er bange for, ved at du fx skal til Bakken? Ved at snakke sammen kan I måske finde på nogle løsninger, hvor I begge er glade og trygge ved det, I aftaler.
• Snak med dine veninder/venner. Måske kan det hjælpe at lufte sine frustrationer. Måske du har en oplevelse af, at de må meget mere end dig? Er der andre ting de ikke må, som du må? Måske du og dine venner efter en snak kan finde frem til løsninger, hvor I kan ses og bruge tid sammen, men stadig indenfor de rammer, din mor sætter for dig.
• Foreslå din mor, at hun eventuelt kan snakke med dine venner/veninders forældre om hvilke regler der gælder hjemme hos dem. Det kan ofte være rigtig rart også for de voksne at få vendt tingene – og nogle gange kan det føre til, at deres holdninger rykkes i den ene eller anden retning. Så det er et forsøg værd.

Jeg håber, mine råd måske kan hjælpe dig videre. Både med at være i de regler, der er i din familie, men også råd til hvordan du og din mor kan finde nogle måder, så du stadig kan opleve løbende at få friere rammer og blive mere selvstændig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen