Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Lorte livet

Jeg er en pige på 15 år som har det rigtig dårligt derhjemme!

Mine forældre kommer fra et arabisk land vil ikke nævne det…, men det gør bare at de hele tiden er ekstra meget efter mig fordi jeg er en pige.

Jeg bliver kaldt luder, svin, kælling, klamme so, verdens slidteste pige og hvad ved jeg… Det gør mig fucking sur og jeg kan intet sige tilbage fordi jeg ikke må svare mine forældre til

min bror truer mig hver dag med at han vil dræbe mig når min far dør fordi han tager over når min far dør og de slår mig og siger jeg ikke må gå i skole mere…. jeg har overvejet selvmord sååååååå mange gange har os prøvet at tage mit egen liv 2 gange men desværre sidder jeg stadig her…….

Jeg føler ikke jeg lever og jeg får intet omsorg og kærlighed for mine forældre jeg er blevet født med vold og psyksike forældre….!

Jeg vil meget gerne bo i et børnehjem men tør ikke sige noget til kommunen eller nogle voksne jeg ved godt man kan ringe annomyte men jeg er ikke modig uanset hvad i skriver!!!!!!!!! Jeg vil gerne væk fra verden og hader mit liv!!!!!!!!!!! Hvad skal jeg gør

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Du,

Tak for at du har skrevet hertil. Jeg kan se at du har det rigtig svært og det er så godt at du beder om hjælp ved at sende dette brev.

Jeg kan læse at du oplever nogle ting som er meget uacceptable og som bekymrer mig!

Lad mig starte med at understrege overfor dig, at det aldrig er i orden at slå. Man må ikke slå eller true sine børn eller søskende. Uanset hvilket køn man har eller hvad der sker i ens liv, er det aldrig ok at gøre! Du har ret til at være tryg, der hvor du bor. For mig lyder det ikke som tilfældet lige nu?

Tværtimod lyder det til at du er udsat for psykisk og fysisk vold og måske også social kontrol.
Vi taler med en del unge, særligt unge med en anden etnisk baggrund end dansk, som oplever at have disse ting alt for tæt inde på livet. Derfor findes der også et særlig tilbud, der er specialiseret i situationer som din. De kalder sig “EtniskUng”, og du kan læse mere om dem og deres tilbud her.

Jeg kan godt forstå, at du er sur og at du føler dig magtesløs. Du skriver, at du ikke er modig, det er jeg ikke enig i. Du er meget modig! At du har skrevet dette brev og beder om hjælp og på denne måde viser mig, at du er modig. Og den styrke du viser her er den du skal bruge til at få endnu mere hjælp. For du har brug for hjælp fra nogle voksne der er tæt på dig.

Jeg lægger mærke til, at du skriver, du gerne vil bo på et børnehjem, men at du ikke tør sige noget til kommunen. Jeg kan godt forstå, at du har det sådan, men jeg vil alligevel fortælle dig om dine muligheder.

Kommunen skal hjælpe børn og familier, der ikke har det godt. Kommunen hjælper hele familien, og de gør det tit. Det er deres opgave at finde ud af, hvad den bedste hjælp er til lige præcis dig og din familie. Det gør de ved at tale med dig og med din familie – og måske også med andre, der kender til dig og din situation.

Dertil skal det siges, at kommune lytter til dig og passer på dig. Fortæl den voksne fra kommunen, hvis du er bange. Så skal de finde en måde at passe på dig på. Så der ikke sker dig noget. Du skal ikke frygte for din far eller bror, hvis du fortæller om forholdene derhjemme. Kommunen har pligt til at sørge for beskyttelse til dig.

Når de ved nok, beslutter de, hvordan de kan hjælpe bedst. Jeg kan derfor ikke fortælle dig præcis, hvordan de vil hjælpe dig. Men jeg ved, at du har ret til at blive passet på og beskyttet, så du kan få det godt. Og at du har ret til at blive hørt og sige din mening.

Jeg tænker også, at det måske kan være en god idé for dig at få en bisidder. En bisidder fra BørneTelefonen er en voksen, som kan gå med dig til møder på kommunen når du skal fortælle om, hvordan du har det. Bisidderen kan gå med dig for at støtte dig og hjælpe dig med at få sagt de ting, som du synes er vigtige. En bisidder kender også meget til børns rettigheder og kan derfor også fortælle dig om de rettigheder, du har.

Vores bisiddere har hjulpet rigtig mange børn og unge, der har haft det svært, med at få den hjælp de har brug for. Hvis du gerne vil høre mere om, hvordan en bisidder kan hjælpe dig, så vil jeg opfordre dig til at ringe til os på 116111. Du kan også læse mere her: Bisidder. Det er vigtigt at nævne at bisidderen ikke taler med dine forældre, men kun med dig!

Jeg kan se i dit brev, at du godt kender BørneTelefonen, men at du ikke tror du er modig nok til at ringe. Jeg kan godt forstå den følelse men håber alligevel, at du vil prøve. Jeg bliver meget bekymret for dig og din sikkerhed, når jeg læser dit brev.

Alternativt vil også foreslå dig at tale med din lærer. Han eller hun kender dig og din familie. Din lærer har pligt til at hjælpe dig og kan også være en god hjælp og støtte, hvis du skal tale med kommunen eller andre, der kan hjælpe dig.

Jeg ved godt, at jeg har skrevet ting her i brevet, som kan virke uoverskuelige. Men det er så vigtigt at du får hjælp snart!
Som skrevet tidligere kan jeg se, at du er modig og stærk. Og jeg håber, at du kan bruge denne styrke til at bede om mere hjælp.

Kærlig hilsen
BørenTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat