Kære dreng på 14
Det lyder godt nok til at være helt vildt ubehageligt, at du oplever dine forældre konstant er imod dig og skælder dig ud.
Først og fremmest vil jeg sige, at det bare er mega godt, at du har prøvet at snakke med din familie om hvordan du har det. Og endda mange gange. Det fortæller mig, at du er stærk, vedholdende og at du virkelig ønsker, at det skal være anderledes hjemme ved din familie.
Derfor tænker jeg også, at det er rigtig godt at du har skrevet brevet her, så du ikke skal gå med det alene. Især når du ikke indtil nu har oplevet, at det har hjulpet at snakke med din familie.
Når man er under 18 år, så har ens forældre ret til at opdrage én, sådan som de ønsker det. Det betyder også, at de kan bestemme ting, som man måske ikke selv er enig i. Men de skal stadig passe rigtig godt på én.
Samtidig så kan jeg også virkelig se i dit brev, at du ikke har det godt derhjemme. Når du beskriver, at de skælder dig sådan ud, og er efter dig, så tænker jeg, at det er rigtig ubehageligt for dig. Og det er jo bestemt ikke meningen, at det skal være sådan. Det er nemlig sådan, at du har nogle rettigheder, også derhjemme.
Det går ud på, at du har ret til at blive behandlet godt og trygt derhjemme, men også at du har ret til fx fritidsliv.
Du føler, at du ikke må noget ift. andre på din alder. Nu ved jeg jo ikke helt, hvad det præcist handler om. Men dine forældre må jo godt opdrage og bestemme. Men det skal være passende til din alder – og ikke til en sådan grad, at du ikke kan have et privat- og fritidsliv. Jeg håber, at det giver mening?
Jeg tænker også, at det lyder rigtig hårdt, at have følelsen af, at ens familie gerne vil have, at man er anderledes end man er som person. Og der skal du i hvert fald vide, at nok er der opdragelse og retningslinjer, men man har lov til at være den person, man er.
Vi er alle forskellige – og heldigvis for det. Derfor tænker jeg også, at du er god, lige som den person, du er.
Jeg ser, at du har snakket med din familie mange gange. Og det er rigtig stærkt. Men jeg tænker, om du måske kan forsøge igen? Nogle gange så skal ens familie høre det flere gange, eller på forskellige måder, før de helt forstår, hvordan man egentlig har det.
Nu ved jeg ikke hvornår du har prøvet at snakke med din familie. Men nogle gange hører ens familie ikke helt efter, hvis man siger det i et skænderi, eller hvis det er sent om aftenen når man er trætte, eller lige inden man skal på arbejde.
Derfor kan det være en god idé at finde et tidspunkt, hvor der er både ro og tid til at snakke sammen.
Måske kan det også være hjælpsomt, hvis du kan vise dem brevet her og mit svar? Her har du i hvert fald været helt vildt god til at forklare hvordan du går og har det derhjemme.
Du skal også vide, at du har mulighed for at kontakte den åbne og anonyme rådgivning i din kommune. Så kan du høre, hvad de tænker omkring din situation og hvordan de eventuelt kan hjælpe dig.
Du kan finde nummeret dertil ved at søge på “åben anonym rådgivning + din kommunes navn”. Men du er også velkommen til at kontakte os på BørneTelefonen på 116 111, hvis du har brug for hjælp til at finde nummeret. Eller hvis du har brug for at snakke mere om hvordan du har det derhjemme for tiden.
Jeg håber, at du vil blive ved med at bruge dit mod og dine styrker, sådan så du – og din familie – kan få noget hjælp til at du skal have det godt og rart, sådan som jeg kan se, at du ønsker det.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
