Kære dreng på 14 år.
Jeg kan godt høre, at forholdet derhjemme hos din far ikke er så godt for tiden. Derfor er det godt at se, at du skriver for at hjælp til det.
Du skriver at du vil løbe fra hjemmefra, til en ven i Jylland. Jeg kan godt forstå, at man kan blive så frustreret, at man i den grad føler at man bare vil væk fra sin familie. Men jeg tror ikke, at det løser tingene for dig..., for det vil ikke ændre på det, der ligger til grund for, at du vil væk hjemmefra.
Jeg tænker nemlig, at I som familie er nødt til at tale sammen om, hvordan det er for dig når din far bliver sur og om at du føler at de ”køber” din kærlighed for slik og mad. Det er dine forældre, der har valgt at blive skilt, og selvom det også er svært for dem, skal de huske at hjælpe dig og støtte dig.
Jeg ved godt, at det kan være svært at begynde sådan en snak, men jeg håber, du kan finde mod til det. Du kan måske bruge dit brev og måske også mit svar, det beskriver godt, hvordan du har det. Tror du, du kunne gøre det? Det er jo også vigtigt, at de ting I snakker om også fører til gode forandringer. Derfor kan det være en idé, at I også snakker og aftaler, hvordan, hvad og hvem, der skal gøre det i aftaler - så det holder. Og måske også hvad I kan gøre, hvis det kommer til at køre skævt igen. Det kan være en idé, at I skriver det ned, så I alle kan se, hvad I har været enige om at gøre. Det kunne være en måde at få gjort en indsats og få det bedre sammen. Mon du vil kunne snakke med din familie om det?
Ellers tænker jeg på, om du måske har en anden voksen, som du kan tale med det her om? Det kan være en fra din familie fx din mormor, din tante, en sød lærer eller en helt anden. En, der vil kunne hjælpe dig med at tale med dine forældre om, hvordan du har det.
Du er også altid velkommen til at ringe til os på 116111, hvis du har brug for at vende det hele - med en voksen, som er klar til at snakke og lytte.
Det bedste fra BørneTelefonen.
