Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

lillebror

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige 13 årHvor beskriver du flot dit problem, og jeg sidder og tænker, at du nok har brug for støtte og hjælp fra en voksen, for det er alt for stort et problem at stå alene med.Jeg kan forstå på dit brev, at du føler dig klemt mellem din fars vrede og din mors tydelige foragt for denne vrede. Det er helt forståeligt, at det er rigtig svært, og du beskriver meget flot, at du føler, du står der helt alene og skal passe på din mindste lillebror. Oven i købet er der så din mors bemærkning om at din lillebror er hendes yndlingsbarn, som nu spøger i dine tanker.Jeg kan godt forstå, at du blev ked af det, og at det fik dig til at føle dig udenfor. Jeg kender jo ikke din mor, men din teori om at hun nok har sagt det for at trøste ham, synes jeg lyder rigtig. Jeg gætter på, at din mor har været så fortvivlet over, at din bror ikke følte sig elsket af jeres far, så hun nok ville sige hvad som helst for at gøre ham glad igen..? Jeg tænker, der er rigtig meget i det her, hvor du føler et ansvar. Et ansvar i forhold til at stoppe din fars vrede, et ansvar i forhold til at få din mor til at sige noget og et ansvar nok primært i forhold tilbegge dine brødre, den ældste, der tydeligt mærkes af din fars vrede og den yngste, som du føler, du skal beskytte fra det hele. Det er for mig at se et alt for stort ansvar for dig at stå alene med, og jeg tænker også, at det slet ikke er dit ansvar. Du er et barn, og det er dine forældres ansvar at passe godt på alle deres børn – både dig og dine to brødre.Jeg tænker, det er rigtig vigtigt, at du får mulighed for at tale med dine forældre om det her. Du kan eventuelt vælge et stille øjeblik, hvor du tænker en af dem vil lytte til, hvad du har at sige. Eller du kunne måske lægge en kopi af dit brev til BørneBrevkassen til dem, sammen med vores svar og skrive at du har brug for en snak..?Imidlertid tænker jeg også, at det kan være meget svært for dig at tale med dine forældre om alene, så måske du kan finde en anden voksen, der vil kunne hjælpe dig med at sige det til dine forældre? Det kan være en lærer eller måske den skolepsykolog, der kender din bror? Det kan også være en nabo eller et andet familiemedlem?Når jeg læser dit brev, så synes jeg, det lyder som om begge dine forældre for tiden slet ikke har noget overskud. Du skriver selv at din mor er stresset og at hun er afhængig af din far. Din fars reaktioner overfor din bror kunne også godt tyde på, at han er overbelastet. I hvert fald er det slet ikke i orden, at han er så grov over for din bror, så jeg tænker faktisk, det ville være godt, hvis nogle andre voksne fik øjnene op for, at jeres familie måske har brug for lidt støtte i øjeblikket...Det kan under alle omstændigheder være rigtig svært at få sagt og måske endnu mere, fordi andre ser jer som en rigtig kernefamilie? Måske du vil kunne øve dig i at forklare det til en voksen ved at kontakte BørneTelefonen eller BørneChatten. Her sidder der voksne i den anden ende, der meget gerne vil lytte og forsøge at hjælpe dig på vej.Jeg håber, du finder frem til en, der kan hjælpe dig og vil lytte til dig. Du er så god til at beskrive det, og jeg synes ikke, du skal stå alene med så stort et ansvar.Med venlig hilsen BørneBrevkassen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat