Kære pige på 14
Tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du skriver. For det kan nemlig være svært at være søster til en dreng med infantil autisme. Og selvom din bror naturligvis får en del opmærksomhed, har du også behov for at blive set, elsket og forstået.
Det er tydeligt, at du ønsker et bedre forhold til din lillebror. Og det tror jeg heldigvis godt, at I kan få. Men der er et par skridt, jeg tror, du skal tage, for at I når derhen.
For det første tror jeg, at du skal minde dig selv om, at det ikke er din brors skyld, at han får så meget opmærksomhed. Hans diagnose gør, at han skal have en del opmærksomhed. I skal bare begge have opmærksomhed. Måske kunne du minde din far om det – evt. ved at skrive et brev til ham?
Jeg tror også, det er vigtigt, at du prøver at undersøge, hvad din lillebror går op i og hvad han interesserer sig for. Måske ville du finde ud af, at I har nogle fælles interesser, som kan bringe jer endnu tættere sammen?
Du fortæller i brevet, at du ønsker at bo hos din mor hver 2. uge. Det er vigtigt, at du er med til at finde den bedste løsning – og det er vigtigt, at du og dine ønsker bliver hørt. Du har en mulighed, der hedder ”Barnets Initiativret”. Ved at benytte den, kan du bede Statsforvaltningen om at indkalde dine forældre til et møde om samvær. Hvordan du gør det, kan du læse mere om her: https://bornetelefonen.dk/skilsmisse-initiativret-b%C3%B8rn
Det lyder som om, at din far skal mindes om, hvordan han også passer godt på dig, nu hvor han skal bruge noget ekstra tid på din lillebror. Det kan bl.a. være noget, du kan fortælle Statsforvaltningen om. Måske du også kan tale med en anden voksen om, hvad du mangler og har brug for, når du er ved din far. Det kunne være din mor, din farmor, din lærer eller måske en faster?
Jeg håber, at du har lyst til at afprøve nogle af idéerne. Jeg er sikker på, at det kan lykkes dig og din lillebror at få et bedre forhold til hinanden. Jeg tror, at alle forældre inderst inde ønsker at finde de bedste løsninger for deres børn. Og derfor tror jeg på, at I sammen kan finde en løsning om din bopæl, som I alle kan trives med. Til sidst skal du vide, at du altid er velkommen til at skrive eller ringe. Vi vil meget gerne snakke med dig – også hvis du har behov for at vende nogle tanker om din udredning.
Kærlig hilsen BørneTelefonen