Brev

Lidt af alt vel.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Tak for dit brev. Jeg er rigtig glad for, at du har skrevet til BørneBrevkassen og fået fortalt om dit liv. Jeg ved godt, hvor svært det er at komme i gang med at fortælle, når man som du, har det dårligt hele tiden.

Der er sket mange ting i dit liv, der gør, at det er så svært lige nu. Jeg tænker, at din bedstefars død i starten af december måske har været den ekstra ting, der har fået dig til at føle, at du ikke orker noget.

Men heldigvis orkede du at skrive brev og bede om hjælp. Det er godt!

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du nok er ret alene med dine problemer, og måske isolerer du dig, fordi du er flov over, at du cutter..? Når man cutter, er det et forsøg på at klare den indre smerte her og nu, men som du måske har opdaget, hjælper det dig ikke på længere sigt.

Du er også bekymret over, om du er ved at få bulimi, du har det svært i skolen, du føler dig ensom og føler, at du ikke er noget værd, og du græder hver aften.

Så der er mange grunde til at bede om hjælp.

I mit svar vil jeg vælge at tage udgangspunkt i, at du cutter. Når man cutter og gerne vil holde op, er det aller vigtigste at få fortalt om det. Jeg ved godt, at du skriver, at du ikke kan fortælle det til nogen, men du har nu fortalt det til mig i dit brev, og måske er du klar til næste skridt..?

Det aller bedste er, hvis du kan snakke med en person, du har tillid til. Det kan være en stor lettelse at få sagt det højt til nogen, der lytter.

Hvad mon du forestiller dig, der sker, hvis du fortæller, hvordan du har det?

En en anden god mulighed er, at du kontakter LMS ( Landsforeningen Mod Selvskade), der har flere forskellige tilbud om hjælp. Du kan finde dem på

www.selvskade.dk.

Her kan du også læse om andre unge i samme situation som dig. Du er nemlig ikke alene.

Du er selvfølgelig også meget velkommen til at ringe eller sms'e til BørneTelefonen på 116 111 eller logge dig ind på UngeChatten, hvis du gerne vil snakke videre med en rådgiver her.

Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

 

 

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat