Brev

Krig med mig selv

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dig.

Tak for dit brev.
Som jeg læser det, så er der to ting der forhindrer dig i at blive kærester med din ven.

1. Din families reaktion.
2. Din sport.

Du skriver at du er bange for hvordan din familie vil reagere og hvad de vil sige til dig. Du skriver at du kan mærke, at de vil synes det er for tidligt. Jeg bliver nysgerrig på, hvordan mon du kan mærke det? Jeg ved ikke hvordan dit forhold ellers er til din familie, eller om de vil forbyde dig, at have en kæreste. Det er meget naturligt, at forældre har lidt forskellige opfattelser af, hvornår man er klar til at have en kæreste og at man som barn, kan blive i tvivl om de støtter det. Måske vil de undre sig eller f.eks. nævne at det er tidligt, men jeg tænker ikke at det behøver at betyde, at det ikke er okay. Har du mon talt med dine søskende om det? Måske har de nogle tips eller erfaringer, du kan bruge? Jeg tænker, at du skal mærke efter, som du også gør så fint i dit brev, og så gøre det du har lyst til. Du virker som en ret fornuftig pige, som kender sine grænser med hensyn til sex, og så længe at du ikke føler dig presset til noget, kan jeg ikke se noget forkert i, at have en kæreste i 8. klasse.

Du skriver også, at det måske vil forstyrre din koncentration i din sport. Det er jo kun dig selv, der kan vælge at lade det forstyrre eller ej. Masser af elitesportsfolk har jo kærester og er gift, men de klarer den alligevel. Så du skal finde den metode, der fungerer bedst for dig. Måske nogle af dem du dyrker sport med, har nogle erfaringer?

Når du fortæller at du ikke kan holde tanken ud om, at du mister chancen for at være sammen med ham, så lyder det på mig som om, at du allerede selv har svaret.

 

Venlig hilsen Børnetelefonen.
 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat