Kære dreng på 10 år.
Jeg kan godt forstå, at du går og tænker på din bedstefar. Det er meget forståeligt, at du tænker meget på ham.
Det bedste råd jeg kan give dig er, at dig og din familie taler om din bedstefars sygdom. Det er vigtigt, at du får spurgt om alle de spørgsmål, du sikkert går rundt med.
Jeg kan godt forstå, at du går rundt og tænker på det hele tiden. Derfor er det også rigtigt vigtigt, at du får snakket med din familie om dine tanker og dine bekymringer.
Hvis du får snakket med dine forældre, så tror jeg, at det ville give dig nogle timer eller måske mere, hvor du ikke tænker så meget på ham.
Det kan være rigtigt rart at komme ud, med alt det man tænker. Bagefter har man lettere ved at slappe af og tænke på noget andet. Det er vigtigt at kan holde nogle små pauser fra tankerne. Den måde man får en pause på, er ved at tale om det. Og lave nogle ting, som du synes er hyggelige og sjove.
Hvis du så begynder at tænke på din bedstefar igen eller får nye spørgsmål, så gælder det bare om at få spurgt og talt sammen igen.
Hvis du synes, det er svært at tale med dine forældre om det, kan du vise dem det her brev og svar. Så vil dine forældre nok forstå, at du har brug for at tale om det. Så kan de spørge ind til, hvordan du har det.
Det kan også være, at du synes det er bedst at snakke med din bedstefar om det eller en helt anden voksen. Du bestemmer helt selv, hvem du synes, det er bedst at snakke med.
De kærligste hilsner fra BørneTelefonen.
