Brev

Kønslæbereduktion og mor stærkt imod dette

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Det lyder til, at du er midt i en spændende tid - fyldt med kæresterier og en ny hverdag på gymnasiet inden længe. Derfor er jeg ked af at læse, hvad det er, der fylder dine tanker pt.

At være klar til sex afhænger ikke kun af alder, men langt mere om man føler sig parat. Derfor er det synd, at det skal være dine tanker om dine kønslæber, der måske gør, at du ikke tør kaste dig ud i at have sex med den søde fyr. Husk, at det jo er dig, og ikke dine kønslæber, han er interesseret i. Husk det!

Det lyder til, at du allerede har læst rigtig meget om ”kønslæber”, men jeg vil alligevel linke til Sexlinien, der også har skrevet lidt om kønslæber. Du kan læse det her: http://www.sexlinien.dk/emneside-piger/kvinders-kroppe/koenslaeber.aspx. På hjemmesiden kan du læse, at du er hel normal (som du selv ved).

Én ting er de fysiske gener, som man selvfølgelig skal tage alvorligt - for ens hverdag skal jo ikke være forbundet med smerte. En anden ting er det, ”vi tror” er rigtigt. Fx at vi tror, at der er forkert at have synlige kønslæber. At det ikke er feminint - for det passer ikke. Men det er desværre en "virkelighed", som vi selv er med til at skabe - og det er meget ærgerligt. Og meget trist for alle de piger, der skal føle sig forkerte uden grund.

At have tanker om ”den første gang” er helt almindeligt - og den første gang er ofte meget anderledes, end man forestiller sig. Jeg tror slet ikke, at det er dine kønslæber, der løber med opmærksomheden. Ja, det kan være svært at få det hele til at glide første gang, men det er da helt forståeligt. Der er ingen, der er verdensmestre til noget, de aldrig har prøvet før. Så I stedet for at tænke på alt det, der kan gå galt, så prøv at ”snyde” sig selv, så du i stedet tænker på alt det, der kan gå godt. Fx at du skal være sammen med en sød fyr. 

I Danmark kan man ikke få fjernet sine kønslæber af kosmetiske årsager - og heldigvis for det. For faktisk er det et af de områder, hvor man er mest følsom - derfor er en operation forbundet med en risiko. En risiko for, at man vil miste noget af sin følsomhed, og derfor i sidste ende måske kan risikere at få mindre ud af at dyrke sex.

Jeg har stor respekt for, at du har talt med din mor. Det er derfor også rigtig ærgerligt, at du føler, at hun ignorerer dig og ikke lytter.

Jeg vil foreslå dig, at du går til din egen læge. Du kan tale med lægen om dine udfordringer og han/hun ville kunne tale med dig om, om det udelukkende er en kosmetisk operation, eller om den også kan foretages, med udgangspunkt i de smerter du får. På den måde, kan du få en vurdering, som du kan vise din mor. Du kan også tale med lægen om, at du har svært ved at få din mor til at lytte. Måske kan han/hun tale med din mor, om hvilke muligheder der er.

Du har i hvert fald ret til at blive lyttet til. Og jeg kan høre, at du er en kvik pige, der sætter sig godt ind i tingene. Bliv ved med det-

Jeg håber, du har fået noget ud af mit svar, og så håber jeg, at du får en rigtig god oplevelse med ham den søde fyr. 

De bedste hilsner
BørneTelefonen  

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat