Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Klar på at dø.

haj

jeg er en dreng på 8.

min far og mor slår mig vær dag

og min. bror ser bare på

min far tog tissemanen ud og bad mig om at slikke på den.

hvad gør jeg?

Dreng, 8 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 8 år

Det er rigtig flot, at du har fundet modet til at skrive til os om noget, der er så slemt, som det du fortæller om. Det er slet ikke ok, at dine forældre slår dig og din far tvinger dig til at slikke på hans tissemand. Det er faktisk ikke lovligt. Derfor synes jeg også, at du skal have hjælp, så det stopper.

Du skal helt sikkert have hjælp, og det kan du få ved at fortælle det til nogen.
Jeg ved godt, at det er svært. Men hvis man ikke siger det, så er der måske ikke nogen, der ved, at du har brug for hjælp.

Jeg vil foreslå dig, at du fortæller det til en voksen, du føler dig tryg ved. Det kan være én af dine lærere, pædagoger eller en du kender og kan snakke med

.
Alle, der arbejder med børn og unge, har pligt til at hjælpe, når et barn har det skidt derhjemme. Så du kan roligt sige det - de voksne skal hjælpe dig.

Du kan skrive et brev og give det til én af dem. Det kan være, at det går lidt nemmere på den måde.

Du kan også ringe til os på BørneTelefonen 1116111 og snakke om det, dine forældre gør mod dig. Så kan vi hjælpe dig med at få hjælp.

Jeg håber, du har mod på at tale med en voksen eller ringe ind til os.

Et kæmpe knus fra
BørneTelefonen

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld digital krænkelse

Anmeld ulovlig deling af billeder og video samt digital afpresning
Læs mere

Anmeld seksuelt overgrebsmateriale

Anmelde seksuelt overgrebsmateriale med børn
Læs mere

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat